Sejlads 2023-2024

April 24, 2024April 24, 2024

Mere San Blas, Linehandlers gennem Panamakanalen, På land 5.4.-22.4.2024

Mere San Blas
San Blas er meget smukt, masser af øer med hvide strande, palmer og koralrev, så vi fortsatte ø-hoppene.

Ved øen Salardup blev vi kontaktet af to amerikanere, der gerne ville have os med en tur ind til fastlandet arrangeret af en Guna kaldet Mola Lisa. Der skulle være nogle flere for at turen blev til noget. Det blev en fantastisk god tur med Mola Lisa og Augustin som guider. Vi sejlede først ca 1 time i Mola Lisas båd ind til fastlandet. Herefter sejlede vi lidt af Sidra floden. Så fulgte en junglegåtur, der først gik igennem et område, hvor Gunaerne dyrker nogle områder med frugt og grønt. Desuden har de nogle begravelsespladser der. Gunaerne har ikke nogen bopladser på fastlandet. Ifølge Mola Lisa finder de det mere sikkert at bo på øerne, hvor der ikke er jaguarer, slanger og andre farlige dyr. Derefter gik vi langs floden op til et lille vandfald. Her kunne vi hoppe i floden fra nogle klipper. Da vi alle så ud til at nyde det friske flodvand syntes Mola Lisa, at vi skulle svømme tilbage til begravelsespladserne. Dejlig tur. Og så sluttede vi selvfølgelig med sejltur på floden ud til havet og tilbage til vores både ved Salardup, hvor vi blev sat af.

Vi havde flere gode oplevelser på andre øer med snorkling, middage med languster og conch (konkylie), Guna restaurant på øerne Esnasdup, Dog Island, Banedup m.fl. Desuden nogle irriterende flåter, som Helle og Leif havde tilranet sig. Vi sluttede af ved den rigtig gode koral-væg ved Western Hollandes, inden vi sejlede tilbage via Linton Bay og Cargoskibs P-pladsen ved Shelter Bay til Shelter Bay Marina.

Linehandlers gennem Panamakanalen
Tine og Leif var med som linehandlers på een dansk båd, der skulle igennem Panamakanalen. Og det lykkedes Helle at komme med på en anden dansk båd.
Linehandlers er dem, der på båden griber tovene, der bliver smidt ned til dem fra ansatte, der går på murene langs sluserne. De ansatte sørger for at tovene flyttes fremad efterhånden som vandet hhv. fyldes i/lukkes ud af sluserne. Linehandlerne sørger for at båden ligger som den skal. Det er god erfaring at få inden vi selv skal igennem Panama kanalen.
Det viste sig, at vi på den måde tilsammen fik erfaring med de forskellige måder man kan komme igennem Panamakanalen på.
Der skal altid en advisor med på en båd, der skal igennem kanalen. Advisoren skal samles op på et tidspunkt og en position man får tildelt i bugten foran indgangen til Panamakanalen. Advisoren bliver sejlet til positionen i en Pilote-boat og træder så fra Pilot-båden over i sejlbåden. Det er vedkommende der sørger for hele tiden at have kontakt til dem, der har det forkromede overblik over alle de skibe, der skal igennem kanalen. Og det er advisoren, der sikrer at kaptajnen får de nødvendige oplysninger for at komme igennem kanalen.
Ud over advisor skal der være 5 personer på båden – kaptajn og 4 linehandlers (over 18 år). Der er klare regler vedrørende hvilken mad, der skal serveres for advisor og eventuelle professionelle handliners.

På Tine og Leifs båd var de 5 personer (+ 3 børn) som aldrig før havde prøvet at sejle gennem kanalen. På vejen op gennem de 3 sluser ligger man altid bag en meget stor båd, fx en tankbåd eller containerskib. De var 3 sejlbåde, der var bundet sammen, så de skulle kun modtage liner til den ene side, hvor de var yderst. Herefter sejlede de enkeltvis gennem Gatun søen (4-5 timer) direkte til de 3 sluser ned til Stillehavet. Her var de alene, så nu skulle linerne håndteres til begge sider. På nedturen ligger sejlbådene altid foran et af de store skibe, der tårner sig op tæt bag een. Altsammen blev gennemført på 1 dag.

På Helles båd havde kaptajnen og Helle ikke prøvet det før, men derudover var der 3 professionelle handliners med. Helles båd kom så sent afsted (blev udsat i flere omgange), så det betød at Helles båd skulle tilbringe en nat på Gatun søen, hvor man ligger ved en bøje. Advisoren overnatter ikke, men det gør de professionelle handliners. Næste morgen kommer en (evt ny) advisor igen. Helles sejlbåd var alene – dvs de blev ikke bundet sammen med andre sejlbåde. Så de skulle håndtere alle 4 liner selv. Og turen blev gennemført over 2 dage.

LUNA er kommet på land
Da vi havde sagt farvel til Tine den 17/4, begyndte vi for alvor på at forberede LUNA til at stå på land i mange måneder. Det vil bl.a. sige tømning af båden for mad og dåser (bortset fra enkelte vakuumpakkede eller uåbnede plastikbeholdere). Det meste sengetøj, håndklæder og tøj er blevet vakuumpakket. Rengøring udvendig og indvendig. Alle sejl og bimini er taget ned. Så meget tovværk og andet løst grej som muligt er pakket væk. Gummibåden er lagt og gjort fast på fordækket. Watermaker er blevet preserveret, motoren er preserveret, indledende aftaler om bundmaling lavet osv.
LUNA blev løftet på land vha. kranen i Shelter Bay Marina. Herefter bundrenset. Det er den mest grundige bundrens, vi endnu har oplevet – først 4 mand med skrabere efterfulgt af højtryksspuling. Herefter kørt med truck på plads i et “secured area”, hvor de klodsede båden op og satte diverse stativer op til støtte.

Der er meget varmt og fugtigt i Panama. Der er mindst 32 grader celcius udenfor. Inde i båden på land oplevede vi ofte 39 grader celcius. Og luftfugtigheden er enorm. Så vi har fået sat en affugter op. Den kører indtil luftfugtigheden kommer ned på 60%. Tilsyn med affugteren står “Boat Care” i Marinaen for. Det er inkluderet i den aftale, vi har lavet med dem om løbende at tjekke LUNA for om batterierne bliver ladet af solpanelerne, om det regner ind, for fugt, mug, dyr mv.

Siden vi fik installeret hydrogeneratoren (watt&sea) i december 2023 har vi været selvforsynende med strøm fra solpaneler, vindmølle og hydrogenerator. Og med vand fra vores watermaker. Desuden har vi ikke haft problemer med diesel eller motor siden slut januar 2024 – dejligt.

Vi sluttede af med en jungle-gåtur, hvor vi blev “tanket” op med synet og lydene fra brøleaber, tukaner, papegøjer, mm.
Planen er nu, at vi tager en tur til Panama og omegn for at se til LUNA samt være turister på land omkring okt-nov 2024. I februar 2025 skal LUNA bundmales, vi skal sejle gennem Panamakanalen og forberede den lange sejltur til Fransk Polynesien. Turen ud over Stillehavet forventer vi skal foregå i marts 2025. Mere om det senere …

April 5, 2024April 5, 2024

Sejlads i San Blas 23.3.-4.4.2024

Vi (Leif, Helle, Tine) har nu sejlet rundt i San Blas (Guna Yala, på deres eget lokale sprog) i godt 2 uger. Det er et fantastisk område med en masse små øer med hvide sandstrande, kokospalmer og omgivet af masser af koralrev. Enkelte af øerne er beboet af Guna folket, men de ejer dem alle sammen.
Vi har stor hjælp af Eric Bauhaus bog: The Panama Cruising Guide. Den indeholder en masse guidelines til ankersteder, dybder og hvordan man kan navigere sikkert gennem alle revene. Selvom de elektroniske Navionics søkort er blevet opdateret siden Bauhaus seneste udgave af bogen udkom for ca. 8 år siden, er det stadig et must at anvende Bauhaus bog. Som supplement benytter vi også app’en “noforeignland”. Her er aktuelle informationer om fx ankersteder, dinghydocks, indkøbsmuligheder, told & immigration samt lignende vigtig information for sejlere, ofte opdateret.

Vi har taget en ø-hop rundtur. Først videre fra Yan Saladup til Western Holandes Cays. Tæt på vores ankersted var der et fantastisk koralrev – et vægrev. Her så vi en masse flotte farvede koraller, masser af store og små fisk og desuden nurseshark, sorttipped revhav og flere store rokker.
Lige ved siden af i Central Holandes Cays lå vi for anker midt i en stort klart blåt vandområde. Her bød det bl.a. på store rokker, hvide triggerfisk, trompetfisk, eremitkrebs og lionfish.
Nedenfor ses Central Holandes fra Bauhaus bog. Grå = land, Gult = rev, Blåt = vand. Og med lidt mindre detaljer fra Navionics søkort:

På Green Island var der kun en 10min svømmetur fra vores ankerplads til endnu et fantastisk væg-koralrev. Her kom der flere gange nogle store plettede eagle rays forbi.
Andre spændende snorkel-øer har været Coco Bandero Cays. Desuden har vi taget på udflugter i gummibåden, hvorfra vi har kunnet besøge flere små øer og snorklet på rev længere væk.

Det er blevet til flere besøg på øer, hvor Guna folket bor. De har meget stor stolthed over deres historie og kultur. De prøver at holde sig for sig selv og klæder sig traditionelt. Det er f.eks. forbudt at gifte sig med en non-Guna. De opnåede at blive en autonom del af Panama med selvstyre, da de i 1925 gjorde væbnet oprør mod det korrupte panamanske militær og politiske system, kort efter at Panama var løsrevet fra Colombia. Det fejrer de stort, og bruger stadig de oprørsflag man brugte dengang, fx svastikaen. Når man besøger dem nu, er de ekstremt venlige og imødekommende.

Vi besøgte de to tæt befolkede øer NARGANA + CORAZON DE JESUS, der er forbundet med en bro. Det var også her tydeligt at Guna folket er stolte af deres kamp for frihed. Desuden skal der være præsidentvalg i Panama den 5. maj, så mange har sat flag/faner op med hvilket parti, de støtter.

Desuden var vi på en tur med en af deres transportbåde, fra Guna folkets havn ved CARTI og ud til een af de mest beboede Guna øer, SUGDUP. Her boede Guna folket meget tæt. Så ser det bedre ud på den ø, vi lå ved for et par dage siden, ACUADUP. Vi var på besøg. Vi sejlede derind i vores gummibåd. Her er der mere plads mellem husene og der er meget renene.

På de beboede øer sælger Guna folket deres Mola, broderede stofstykker, der sys sammen til kvindernes klæder. Det er flotte håndarbejder. Også når vi er i nærheden af beboede øer, kommer de sejlende ud for at sælge mola, frugt, grønt og languster. Vi har fået languster (hummer) et par gange nu. De er ikke så store, men koster så til gengæld kun 5 US$ for 2. En del af Gunaerne har mobiltelefoner, men ikke alle har solpaneler til at kunne lade dem op. Derfor har vi oplevet, at de kommer og afleverer deres mobiltelefoner til os for at få dem ladet op – og så kommer de tilbage nogle timer senere og henter dem.

Guna folket har forskellige udgaver af både, som de kalder ulu’er. De fleste er udhulede træstammer. Nogle ror med en pagaj, andre har et sejl eller to sejl, hvor de så bruger pagajen til at styre.

Tine tog d. 1/4 på nogle dages udflugt til Panama City. Leif og Helle har imens besøgt et par øer mere. Vi fejrede Leifs fødselsdag d. 2/4. Vi lå for anker ved øen ACHUDUP og sejlede i gummibåden til den nærliggende ø PELICANO ISLAND, der har en Guna restaurant samt nogle hytter, hvor turister kan holde ferie.

Vi er nu tilbage ved ACUADUP/CARTI. Her skal vi mødes igen med Tine imorgen tidlig. Planen er at fortsætte med at ø-hoppe lidt mere indtil vi sejler tilbage til Shelter Bay Marina inden d. 14/4. Tine og Leif har meldt sig som linehandlers på en anden dansk båd, der skal igennem Panama kanalen. (Der var kun plads til 2). Linehandlers er dem, der på båden griber tovene, der bliver smidt ned til dem fra sluserne. Det er god erfaring at få inden vi engang selv skal igennem Panama kanalen.

March 22, 2024April 5, 2024

Ændrede planer – God start på sejladser i Panama

2.4.2024 Nu har vi fået lidt bedre internet og billeder er uploaded.

Ændrede planer for at komme igennem Panamakanalen
Der er i år længere ventetider for at komme igennem Panamakalen. Årsagen er, at det ikke har regnet nok i Panama og Gatun søen, hvilket betyder meget lavere vandstand end normalt. Konsekvensen er, at de er nødt til at reducere brugen af sluserne, så færre skibe kommer igennem.
Tidligere har proceduren for at få en tid gennem kanalen været, at man skulle være nået frem til starten på kanalen. Herefter kunne man via en agent få besøg af en person, der opmålte båden og derefter fik man tildelt dato og tid for turen gennem kanalen. Nu er der kommet et online system. Når man bruger det, bliver båden godkendt og opmålt via egne angivelser og billeder, hvilket LUNA er blevet. Men man får stadig ikke en dato og tid før man er kommet frem til starten på kanalen.
Mens Leif, Tine og Jørgen sejlede mod Panama, havde Helle kontakt til en agent. Han fortalte, at første ledige tider for at komme igennem kanalen ville være sidste uge af april. Det synes vi, var for sent. Så vi har aftalt med agenten, at kontakte ham igen til august. Der forventer han at kunne skaffe en tid mellem midt oktober og midt november.

Efter ankomsten havde Jørgen et par dage før han skulle flyve hjem. Vi brugte tiden på at gå lidt i den nærliggende nationalpark, med brøleaber, papegøjer m.m. Det var tidligere en amerikansk militærbase, der nu er forladt – nu ligger der tomme huse i landskabet.
Og så tog vi en dag til Colon, der engang var en smuk by, men nu er i stort forfald, pga. korruption og stor narkokriminalitet. Banderne slås om den attraktive adgang til at smugle via Colons store containerhavn, hvor der udskibes til hele verden.

Nu sejler vi en måneds tid på Caribiens siden af Panama, Tine, Helle og Leif. Herefter sætter vi LUNA på land i Shelter Bay Marina, der ligger lige ved siden af starten på Panama kanalen. Vi tager hjem i slutningen af april. Helle og Leif planlægger så at tage tilbage til LUNA til oktober – sejle gennem Panama kanalen og en lille tur på Stillehavssiden af Panama, hvis regntiden tillader det. Herefter vil vi igen få LUNA på land, tage hjem til DK i dec og jan. Til feb 2025 forventer vi at gøre klar til at Leif og et crew kan sejle LUNA den ca. 30 døgns lange tur til Fransk Polynesien.

Shelter Bay Marina
Mange ting kan ordnes i Shelter Bay Marina. Både Told og Immigration klares let her. Cruising permit skal skaffes i Colon – nemmest via en agent. I øjeblikket tager det 3 uger før man modtager Cruising permit. Men vores agent siger, det ikke er noget problem, idet vi først skal vise det, når vi forlader Panama.

Fra Shelter Bay Marina kan man gå direkte ud i regnskoven, hvor det vrimler med brøleaber, papegøjer mv. Der er fornylig lavet en ny vej gennem junglen og der er ved at blive bygget et visitor center, hvor man fra toppen bl.a. vil kunne komme til at se ud over en stor del af regnskoven.

Start på sejladser i Panama
Helle er kommet tilbage på LUNA og vi sagde farvel til Jørgen d. 15/3 i Shelter Bay Marina.
Vi håber, vi har fået udryddet væggelusene – eller hvad det var for nogle kryb. Der er blevet vasket, dampet med varmt vand og sprøjtet med gift i skabe, revner mv. Foreløbig har ingen af os fået nye bid.

Den første sejltur gik til Rio Chagres. Det er en kort tur nord på fra Shelter Bay, hvorefter man sejler op ad floden. Vi smed anker ca 3 sømil oppe af floden – til junglelyde, især domineret af brøleaber og papegøjer. Om eftermiddagen tog vi på tur i gummibåden. Det var perfekt at kunne sejle op af et par bifloder med vores nærmest lydløse elektriske motor. Vi så masser af papegøjer, hejre, ibis, tukan, andre fugle, sorte aber, sommerfugle.

Dagen efter sejlede vi igen den rolige tur ud af floden Chagres.
Vores plan var at sejle til San Blas eller Guna Yala (The Republic of Guna) som de indfødte kalder det. Det er en række små øer beboet af Guna folket. Turen dertil delte vi op i 3 sejladser.
Første tur gik til Portobello.
Ved udmundingen af Rio Chagres kommer man ud i Det Caribiske Hav. Det bliver hurtigt nærmest til en kæmpe “parkeringsplads” for cargoskibe. Vi skulle krydse os frem i modvind gennem utallige parkerede cargoskibe og heldigvis kun enkelte sejlende cargoskibe. Turen gennem “parkeringspladsen” tog 4,5 time.

Efter godt 8 timers sejlads kunne vi smide anker ved Portobello. Næste morgen var det tid til løbetur for Tine og gåtur for os andre i den hyggelige by, der oprindeligt var udskibsningssted for Columbus’ og spaniernes plyndring af guld, sølv og ædelstene i området. Byen er nu hjemsted for en berømt sort jesus i den lokale kirke, der angiveligt har udført flere mirakler. Folk valfarter hertil hvert år i oktober på pilgrimssture, fra de omgivende lande, så lang væk fra som Venezuela.

Anden tur gik til Linton Bay.
Det var en kort sejlads på ca 13 sømil, men i modvind. Vi lå for anker i en rolig beskyttet bugt. Mens vi var en tur på land begyndte det at regne. Det var noget regn, der ville noget – så vi fandt et sted, hvor vi kunne få lidt kaffe og andet at drikke, mens vi ventede et par timer på at den mest voldsomme regn holdt op.

Tredie tur gik til El Porvenir. Det er den “første” ø i San Blas. Her kan man købe tilladelse – CONGRESO – til at sejle ved de fleste af øerne i San Blas. Straks vi kom, kom der også nogle lokale Guna folk. De ville sælge nogle af deres smukke håndarbejder mv. Vi startede med at købe et af deres lokale flag, vi holdt os dog fra svastikaen, der er symbol for deres oprør i starten af 1900-tallet, altså længe før nazisterne overtog det. Næste morgen tog vi ind til Congreso bygningen, hvor vi kunne købe sejladstilladelse.

Nu er vi sejlet til een af de smukke øer i Yansaladup området. Her er utrolig smukt. Små øer med klart vand, sandstrande, palmer. Der er masser af rev mellem øerne. Så planen er at snorkle og svømme en del. Øerne er meget lave, så de vil nok ikke klare særlig store havvandsstigninger. De kommende uger vil vi nok blive her, besøge en række øer, og få snorklet en masse.

March 22, 2024March 22, 2024

Sejladsen fra Martinique til Panama 5.3.-11.3.2024

Turen over det Caribiske hav fra Martinique til Panama er gennemført – fra 5.3. til 11.3.2024.
Undervejs har Leif, ca. 1 gang i døgnet, skrevet nogle status opdateringer via Satellit-telefonen, som vi har kunnet følge under menupunktet: “Her er LUNA” og så “Satellit – klik her”.

Nu har vi samlet status opdateringerne – og tilføjet lidt billeder til hvert døgn. De kommer her:

Snart afsted til Panama
14º26.261 N 60º53.143 W
Sat Mar 02 2024

Så er Luna gjort klar til sejladsen fra Martinique til Panama. Forventet afgang i morgen eftermiddag, når Helle er gået fra borde for at flyve hjem til Danmark. Alt virker, vi har købt rigeligt ind, båden er rengjort indvendigt og udvendigt, så nu er det bare afsted. Vejret ser fornuftigt ud hele vejen, vi kommer ikke til at mangle vind, snarere lidt rigeligt vind nogle af dagene.

Vi prøver at lave en status hver dag – og husk at GPS-positionen er noget usikker da satellittelefonen sidder under dæk, og derfor har dårligt udsyn til himlen. Så hvis det ser ud til at vi sejler zig-zag, eller endda frem og tilbage, så er det sandsynligvis GPS-positionen, der er fejlagtig.
Vi glæder os, Leif, Tine og Jørgen Winther.

Så er vi afsted
14º24.228 N 60º51.750 W
Sun Mar 03 2024

Kl ca. 13 hævede vi ankeret og tog afsted. Helle blev afleveret i land inden, og tog en taxa til lufthavnen. Vejret er fint, lidt skyer og ca. 15 knob vind,hvor vi kan holde ca. 5,5 knobs fart. Nu mangler vi bare ca. 1300 sømil, så er vi i Panama!

Nordstjernen til styrbord og Sydkorset til bagbord
14º28.722 N 62º42.282 W
Mon Mar 04 2024

Så kom vi afsted i går kl. 13, så dagens opdatering er kun 23 timer, til kl. 12 i dag mandag d. 4. marts. Vi har sejlet i alt 126 Nm, med en gennemsnitsfart på 5,5 Knob.
Den første dag var lidt ujævn i sejladsen. Først skulle vi fri af Martinique, med springende vind omkring 15 Kn, dernæst kom der rigtig megen vind 23-24 Kn med store bølger fra flere retninger, og så til natten faldt den til 10-12 Kn ind imellem. Så vi startede med storsejlet oppe, tog det ned igen, da vinden var direkte bagfra, fik spilerstage på Genoaen, tog den af igen før natten, og så kl. 2 om natten satte vi den op igen, da vinden igen var svag og meget bagfra, med blafrende forsejl. Senere på natten, og ind til nu i dag, har vinden været god, 18-20 Kn, fra NØ, og vi er endt med at sejle med rebet storsejl og forsejl i butterfly, ét sejl til hver side og spilerstage i genoaen. Det holder vi over 6 Knobs fart på, ofte 7. Bølgerne har været noget irriterende, meget fra siden, og indtil butterflysejling, med megen rulning.

Men ellers så vi delfiner i går, der sprang omkring båden. Og nattehimlen har vekslet mellem overskyet og helt klar, hvor sydkorset og nordstjernen stod helt tydeligt i hver sin retning. Fiskeriet har vi endnu ikke haft held med, vi prøver i dag igen.

Vi er alle 3 trætte efter nattevagter og som man altid er i begyndelsen af en længere sejlads. Men alt fungerer, vi har elektricitet nok med vores nye hydrogenerator (Watt & Sea, en skrue i vandet, der laver strøm) og vi har det godt!

Regn, regn, regn
14º24.342 N 65º23.598 N
Tue Mar 05 202

I det 2. døgn siden afgang har vi sejlet 146 sømil, hvilket giver en gennemsnitsfart på 6,1 Knob. Det er fint, selvom det kun er 11,3 Km/t, det er en 15 ton solid båd, der skal skubbe en masse vand til side for at komme frem.

Det sidste døgn har da også været med bedre vind, men også med meget overskyet vejr og mange byger. Nogle har været rigtigt store, også om natten. Efter vejrudsigten ser det ud til at vi er ved at være ude af regnområdet, det trænger vi til. Hele natten har vi på vagterne siddet i varme sejlerjakker, som værn mod både kulde og regn.

Ellers går alt som det skal. Bølgerne er blevet lidt bedre organiserede, og dermed bedre at sejle i, første døgn blev vi kastet meget rundt. Hele natten, i pauserne mellem bygerne, sejlede vi gennem morild, det satte et flot lysende spor efter båden.

Båden opfører sig pænt, vi er stadig med rebede sejl sat i butterfly, og det fortsætter nok længe endnu, vinden er meget agten fra. Energimæssigt har vi rigeligt med strøm til både autopilot, instrumenter, køleskab osv. med den nye Watt & Sea hydrogenerator, sammen med solpanel og vindmølle. Så intet behov for at starte dieselgeneratoren, heldigvis.

Alle 3 er ved godt mod, vagterne fungerer, og trætheden fortager sig. 4 timers nattevagt giver dog behov for en lur i løbet af dagen, men det er der rigeligt plads til i de øvrige rutiner. Vejrudsigten ser god ud for de kommende dage, god vind, mest klart vejr, så vi forventer god sejlads!

Flot vejr og mere roligt hav
14º37.908 N 67º35.496 W
Wed Mar 06 2024

I det 3. døgn har vi tilbagelagt 153 Nm, 425 ialt siden start. Døgnets gennemsnitsfart var 6,4 knob. Efter sejladsplanen har vi 888 Nm tilbage, før vi er i Panama.

Efter sidste regnfulde døgn har vi nu haft flot vejr med sol og stjerneklart, masser af morild efter båden, og i starten rimeligt god vind. Lige nu til middag er vinden kun 12-14 Knob, og det er for lidt, trods færre og mere regelmæssige bølger. Vi bliver puffet lidt rundt af bølgerne. Med 18-22 Knob går vi godt gennem bølgerne, og sejladsen bliver helt rolig. Heldigvis siger vejrudsigten at der er stigende vind fra i aften, så vi håber på det.
Kl 4 i nat, mens Leif havde vagt, lyste nattehimlen pludseligt kraftigt op foran os, langt væk. Næsten som et blitzlys. Vi havde tidligere på natten være nær en fiskerbåd, der brugte stærkt lys, og spørgsmålet var om der lå en sådan igen, og prøvede at advare os. Intet på AIS, og ingen både overhovedet at se, så det har nok været en meteorit, der eksploderede lavt i atmosfæren, altså et meget stort stjerneskud.
Rutinerne kører, det fungerer med 4 times vagter, og båden har aldrig haft det bedre. I dag gik vinden mere i syd, og vi har derfor ændret sejlene til forsejl til bagbord, og storsejl til styrbord, for at kunne holde den vestlige kurs med passende vind ind bagfra, ca. 20 grader fra plat læns. Vi møder kun få skibe, cargo eller tankere, og sjældent nær ved os. Hvis vi holder farten er vi der om ca. 6 døgn, altså 9 døgns sejlads i alt.

Væddemål
14º31.284 N 70º06.534 W
Thu Mar 07 2024

I 4. døgn, fra kl. 12 i går til kl. 12 i dag, har vi tilbagelagt 147 sømil, med en gennemsnitsfart på 6,1 knob. Siden start kl. 13 i søndags har vi ialt sejlet 572 sømil, med en gennemsnitsfart på 6,0 knob.

Sidste døgn har været roligt, med lidt skiftende vindhastighed og overvejende rimeligt flad sø. Her er solskin med skyer, og en sjælden meget lille byge. Fiskelykken har ikke meldt sig endnu, selvom vi har prøvet med forskellige maddinger, og nu i et par døgn har brugt den samme, der blev brugt med succes over Atlanterhavet. Vi får nu god mad alligevel, vi har stadigt rigeligt med friske grøntsager og endda lidt kød.

Efter de første 3 døgns sejlads i går, ville vi med de 3 døgns gennemsnitsfart ankomme til Shelter Bay i Panama tirsdag d. 12/3 kl. ca. 14, hvor der også er indregnet at vi på et tidspunkt skifter tidszone. Det har vi nu væddet om, altså hvornår ankommer vi?
Jørgen siger d. 12/3 kl. 17
Tine siger d. 12/3 kl. 12
Leif siger d. 12/3 kl. 8
Ankomsten regnes til hvornår vi passerer moleanlægget ind til Shelter Bay. Væddemålet gælder en drink ved ankomsten, betalt og valgt af den, der er længst fra. Det bliver spændende at se, men vi er altså enige om at turen i alt vil tage ca. 9 døgn, hvor vi nu går ind i det 5. døgn.

Navigation, delfiner og fiskeri
14º02.238 N 73º02.502 W
Fri Mar 08 2024

I det forløbne 5. døgn har vi sejlet 175 sømil med en gennemsnitsfart på 7,3 knob, det hidtil hurtigste og længste. Ialt har vi siden start tilbagelagt 747 sømil med en samlet gennemsnitsfart på 6,3 knob.

Vi har nu fået god vind i sejlene, hvilket afspejles i døgnets fart og distance. Vinden har det meste af tiden ligget på 20-22 knob, hvilket passer fint til vores sejlføring i butterfly, med storsejlet i 1. reb, og rebet genoa holdt udspilet med spilerbommen. I går så vi skøderne efter, de var slidte ved spilerbommen, men ikke nok endnu til at korte af med nye knuder.

Vi er begyndt at sætte kursen mere sydligt. Den oprindelige sejladsplan indebar at gå rundt om faldvindene fra Andesbjergenene med god afstand. Nu er vi så tæt på, at vi i vejrudsigten kan se, at vi kan tillade os at gå lidt tættere på, for at spare nogle sømil, så det gør vi. Den nye plan siger at vi mangler 532 sømil før vi er der. Men vi vurderer flere gange dagligt at vi ikke kommer for tæt på Andesbjergene, da vi nødigt vil ligge og sejle i 25-30 knobs vind med vindstød på 40 knob, og 3-4 m høje bølger, som kan være forholdene tæt på. Lige nu har vi op til 2,5 m høje bølger, det er rigeligt, og giver lidt urolig nattesøvn.

Den højere vind og fart afspejler sig også i at vi for første gang har holdt batterierne fuldt opladede hele natten igennem, alene på vindmøllen og hydrogeneratoren.

Ellers så vi igen delfiner i går, en flok på 8-10 stk, der holdt os følgeskab i ca. 10 minutter ude foran, hvor de legede i bovbølgen. Her til formiddag skiftede vi madding på fiskestangen, til en stor plastikblæksprutte, og det havde effekt. Vi fik en stor fisk på krogen, formentlig tun, der hoppede højt ud af vandet, og desværre til sidst knækkede snøren og svømmede væk med maddingen. Nu prøver vi med en mindre blæksprutte, og håber på fangst i løbet af dagen.

Alt fungerer fint på Luna, og vi forventer de samme vindforhold på ca. 20 knob de kommende dage, så det kan være vi er hurtigere fremme end tirsdag morgen, også med den afkortede ruteplan.

Flyvefisk og reparationer
13º28.626 N 75º32.544 W
Sat Mar 09 2024

I det forløbne 6. døgn har vi sejlet ialt 168 Nm på 25 timer. Vi har nemlig sat uret en time tilbage, da vi har krydset længdegrad 75 og dermed er kommet i ny tidszone. Gennemsnitsfarten har været 6,7 knob. Ialt siden afgangen har vi sejlet 915 Nm (6,4 knob i gennemsnit) og der resterer ca. 359 Nm efter sejladsplanen.

Vi har netop været igennem et døgn, hvor der var advaret om en lille risiko for tordenvejr. Det holdt heldigbvis ikke stik, vi fik god vind i stjerneklart vejr, med kun enkelte skyer og kun få vanddråber. Her i formiddags har bølgerne været noget ubehagelige, 2 m fra tre forskellige retninger, og stejle pga. 1,5 knob modstrøm, så vi er blevet skubbet godt omkring, og der skal holdes fast, når man bevæger sig på båden. Bølgerne ser ud til at blive mindre og mere regelmæssige nu i eftermiddag, hvor vi også regner med at skifte til medstrøm.

I morges lå der 2 døde flyvefisk i kockpittet, der i forvirring er hoppet op i båden istedet for at flygte fra den. Det lugter ikke godt, og gav anledning til at Tine gav hele kockpittet en omgang med saltvandsvask.

Vi havde også et alvorligt problem med bagre toilet, der ikke længere ville trække vand ind til skyl. Det måtte skilles ad, alle gummimembraner renset og fik silicone, og en enkelt måtte skiftes. Nu virker det igen. Sådanne reservedele har vi med ombord, man kan ikke klare sig uden velfungerende toiletter :slight_smile:

Vi håber og regner med god vind de næste par dage, helst med lidt fladere sø. Hvis vi kan holde tempoet ser det ud til at vi er fremme mandag aften frem for tirsdag.

Flyvefisk og rolig sejlads
12º10.776 N 77º50.772 W
Sun Mar 10 2024

I det 7. døgn har vi sejlet 146 sømil med en fart på 6,1 knob. Ialt har vi tilbagelagt 1061 sømil siden starten på turen, med en gennemsnitsfart på 6,3 knob. Efter sejladsplanen mangler vi 205 sømil, dvs. det nu tyder på ankomst i morgen aften.

I går var formiddagen meget urolig, som skrevet i går, og man blev ikke yderligere opmuntret af kommentaren fra langdistancesejler-guruen Jimmy Cornell fra UK, der i sin bog skriver “passages to Panama can be rough, as the constant easterly winds pile up the water in the western part of the Carribean Sea, making conditions quite uncomfortable”. “Quite uncomfortable” var en engelsk forfinet underdrivelse, det roderi vi var udsat for, var svært at leve med. Men heldigvis forbedrede situationen sig om eftermiddagen, og lige til i dag. Bølgerne mere regelmæssige og aftagende i størrelse, dog med aftagende vind natten over og i formiddag, som vi ikke var glade for til sidst, med kun ca. 12 knob. Det er aldrig godt nok… Nå, men her til middag har vi igen fået lidt vind, 15-17 knob, og vejrudsigten siger at den vil stige hen mod aftenen og holde sig på 20-22 knob natten over, og i morgen.

Nu er der flyvefisk for alvor, i går blev fjernet 2 fra cockpittet og 3 fra dækket, og i dag har vi foreløbig fjernet én fra dækket. De springer livligt omkring os, og så burde der også være større fisk, men vi har endnu ikke fanget nogen.

Vores største problem lige nu, er at Tine flere dage i træk er blevet bidt af insekt, når hun sover i salonens styrbord side. Hun ved endda at det er fra frontenden af sengen, da biddene flyttede sig fra skulder til ankler, da hun lagde sig omvendt i går. Vi har i dag haft alt ude, vasket hynder og træværk med kras sæbe, og givet insektspray i alle revner og gemmesteder. Vi er bange for at det kan være væggelus, og de skal slås ihjel før de breder sig andre steder hen. Når vi forhåbentligt er i havn tirsdag, må vi gøre det igen, og få alle betræk taget af og vasket ved 60 grader, som er én af de ting, der skal gøres, ifølge Helles tilsendte vejledning.

Så selve sejladsen går uproblematisk, Luna opfører sig eksemplarisk, og vi deles alle 3 om døgnets vagter, hvor der ikke sker meget. Det bliver lidt mærkeligt at det måske er overstået i morgen aften…

Snart fremme
10º10.998 N 79º29.952 W
Mon Mar 11 2024

I det 8. døgn tilbagelagde vi 153 Nm med en fart på 6,4 Knob. Ialt siden start på Panama-turen har vi sejlet 1214 Nm med en fart på 6,3 Knob. Vi mangler 58 Nm efter sejladsplanen.

Vi nærmer os Shelter Bay, indsejlingen til Panamakanalen, og kan så småt se flere store cargo-skibe passere os, endnu ingen andre sejlbåde. Vi håbede jo på bedre vind i går, men den kom først ca. kl. 18, men har så været 18-22 Knob siden, og med en nogenlunde flad og behagelig sø, kun bølger ind bagfra. Vi regner nu med at være fremme ca. kl. 21, Panamatid. Det er et travlt gennemløb til Panamakanalen med flere storskibsruter, hvor vi ikke må være, så vi skal navigere præcist op til og gennem molehovederne til Shelter Bay. Derefter skal vi skarpt til styrbord, og følge molen hen til indsejlingen til marinaen. Vi kommer så sent, at vi nok er nødt til at smide anker uden for, og så snakke med dem i morgen tidlig, om de har plads til os.

Flyvefisk er her stadig, og i morges tog én en flyvetur ind i båden og ramte Leif på benet, hvorefter den forsvandt ned i et af afløbene i cockpittet. Vi fik fisket den ud, da den var færdig med at sprælle vildt, og sendte den tilbage i havet – måske allerede død af udmattelse. Der var yderligere en på fordækket, død, og returneret til det store kredsløb i havet.

Det er med lidt vemodighed at turen snart er slut, vi er inde i en god rytme, og nyder tiden på det åbne hav. På den anden side glæder vi os til en øl og et glas champagne når vi endeligt er fremme, og glæder os til de kommende oplevelser.

Fremme
9º22.060 N 79º57.041 W
Tue Mar 12 2024

Så ankom vi i Shelter Bay, i går d. 11/3 ankeret var ude kl. 22:20. Vi sejlede 64 Nm siden kl. 12, så den samlede distance endte på 1278 Nm, og tiden på 8 døgn, 10 timer og 20 minutter. Gennemsnitsfarten endte dermed på 6,3 knob.

Det var meget mørkt, så vi smed anker i bugten ud for marinaen, og i dag fra morgenstunden kontaktede vi havnen, og fik en plads, hvor vi nu ligger.

Indsejlingen til bugten var noget stresset. Det var mørkt, og der var megen stor og tung cargo-trafik, vi skulle sejle slalom imellem. Da der også var rigtig mangede cargoskibe for anker var overblikket vanskeligt. Vi oplevede endda at et af skibene kontaktede os på VHF, og vi aftalte hvordan vi ville passere hinanden.

Oven i det hele begyndte autopiloten at larme, og Tine var nede og tjekke i teknikrummet, hvor autopilot og ror sidder, og fandt at den centrale bolt, der forbinder de 2 ror, autopilot og rat, var gået løs under de 8 døgns konstante belastning! Det kunne heldigvis hurtigt fixes af Leif, mens vi sejlede videre, med en stramning af møtrikkerne.

Så vi kom sikkert ind i bugten, og efter at ankeret var ude fik vi et glas champagne og en øl, mens vi pustede ud, og ønskede hinanden tillykke med en meget vellykket passage!

March 3, 2024March 3, 2024

Nu er der afgang fra Martinique mod Panama

Siden d. 21.2. har vi brugt hovedparten af tiden til at forberede LUNA til den 8-10 døgn lange sejlads fra Martinique til Panama. Jørgen W (ven) ankom d. 25/2 og Tine (datter) d. 1/3. De 2 skal sejle turen sammen med Leif.

Nogle af de væsentligste forberedelser har været at skifte de 6 forbrugsbatterier. De gamle var fra 2019 og dermed noget slidte, kapaciteten var nede på 35%.
Desuden havde vi oplevet at vind informationerne på navigationsanlægget kom og gik på de sidste sejladsdage, hvorefter de fuldstændig forsvandt. Det krævede en del undersøgelser, for at finde ud af, hvad der var galt. Alt i alt gik der vel 1½ dag med undersøgelser, forsøg samt 5 ture til toppen af masten for Leif. Det viste sig, at der var en fejl på selve vindmåleren i toppen af masten. Vi har købt og installeret en ny og fået repareret den gamle, så har den i reserve.
Samtidig med Leifs ture i masten fik han kigget riggen efter. Den så fin ud. Desuden fik han fjernet en fuglerede, der sad ved radaren 🙂

Derudover kan nævnes at motoren har fået et service, inkl skiftet et dieselfilter (som indeholdt lidt rester af gummi fra inspektionslugerne i dieseltanken). Panda generatoren blev også testet. Siden december 2022 har vi ikke benyttet den – kun engang imellem testet at den stadig kunne køre – og dermed kunne producere strøm. Alligevel viste det sig at impelleren var slidt helt ned og skulle skiftes.
Luna er blevet vasket og poleret udvendig og indvendig. Redningsvestene har fået udskiftet lys, fordi de gamle var udløbet. Leif har efterspændt riggen, gennemgået alle sejl, tove, splittere mv. Lænsepumper og sejladslys er testet osv.
Dieseltanken er fyldt op, tomme gasflasker er byttet med fyldte. Og så har vi provianteret til turen. Indkøbt mad og drikke samt fået det placeret i skabe, under gulve mv.

La Marina du Marin er et godt sted til disse forberedelser, fordi der er masser af marinebutikker, marineværksteder og almindelige indkøbsmuligheder (god fransk standard). Desuden har vi, Leif, Jørgen og Helle, benyttet os af nogle af de mange restauranter, der findes i Le Marin – dejligt at få serveret aftensmad.

Den 2/3 sejlede vi ud til ankerpladsen ved Saint-Anne. Her har vi testet det sidste på båden, samt renset bund, ror, skrue og fartmåler for begroninger. Vi har lavet vand, så vandtankene er fulde og foretaget CLEAR OUT af Martinique.

Den 3/3 blev Helle sat i land og tager på ferie i DK. Det er planen, at Helle møder LUNA og crew igen, når LUNA er nået til Panama.
Leif, Jørgen og Tine sejlede afsted d. 3/3 kl. 13 lokal tid (dvs kl. 18 dansk tid). Vejrudsigten spår god vind for sejladsen til Panama. Vi sejler stik vest, for til sidst at dreje af, ned mod Panama. Det gør vi for at undgå faldvindene fra Andesbjergene, der kan være meget voldsomme og nå langt ud i det Caribiske hav. Vinden vil være ca. 15 knob i starten, stigende til 20-22 knob midt på ugen, hvor vi skal have rebet sejlene tilsvarende. Til sidst siger vejrudsigten at vinden falder igen, men alt i alt god vind hele vejen, og kun bølger op til max. 2,5 meter, og ringe risiko for tordenbyger.

Når LUNA snart vil være udenfor mobildækning, vil det være muligt løbende at følge hvor LUNA er via menupunktet:
“Her er LUNA” og så “Satellit – klik her“.
Ca. een gang i timen opdateres LUNAs position.
Leif håber, at han her een gang i døgnet vil lykkes med at opdatere en kort tekst om, hvordan sejladsen til Panama går. Forhåbentlig omkring middag lokal tid – dvs ca. kl. 17-18 dansk tid.

February 23, 2024February 24, 2024

Til Dominica og Martinique 9.2.-21.2.2024

I perioden har Leif, Helle og Nina sejlet fra Deshaies på Guadeloupe, til Dominica og Martinique.
Vi (Leif og Helle) er nu på Martinique.

Den sidste nat – natten til 9.2.2024 – i Deshaies på Guadeloupe sluttede meget uroligt. De over 2m høje bølger i bugten, direkte ind fra vest, fortsatte natten igennem, og de var krydret med regn og blæst. Båden rullede fra side til side, det hev i fortøjringerne, og vi fik ikke megen søvn den nat. Heldigvis holdt vores 4 tov (vi havde forstærket med 2 ekstra) til bøjen OG også selve bøjen. Næste morgen så vi, at vores nabobåd lå smadret på stenene ved molen. Det var en lille ca. 24 fods sejlbåd, der var brækket i mindst 2 dele. Den havde ellers ligget for anker ved siden af os lige siden vi kom til Deshaies d. 22/1. Vi har ikke set nogen ombord på båden.
Vi erfarede i løbet af formiddagen at det havde været det samme meget usædvanlige vejr på vestsiden af de fleste af de Caribiske øer. Der var masser af både, over 10, der havde revet sig løs og var ødelagt på de ramte øer.

Næste morgen var vejret som forvandlet. Solen skinnede og bølgerne var stort set forsvundet. Så vi skyndte os at sejle afsted mod Les Saintes, de sydligste små øer i Guadeloupe. Her fik vi dejligt selskab af 4 delfiner på den første del af turen.
Vi havde en rolig nat på Les Saintes for en bøje, nød den lille by i Terre-de-Haut med god mad og der var også lidt karneval.

Da vi kom til Porthmuth i Dominica dagen efter, så vi 5 både, der var drevet på land og var blevet ødelagt af bølgerne natten til d. 9/2-2024.
I Portmuth fik vi ordnet papirerne til både tjek ind og ud af Dominica. Et par dage efter sejlede vi til Roseau. Begge steder var vi på udflugter med chauffør/guide og oplevede noget af Dominicas fantastiske regnskov, natur, vandfald samt kakao og chokolade produktion. Det er tydeligt at Dominica er meget anderledes end de omkringliggende franske øer Guadeloupe og Martinique. På Dominica er der mere den caribiske stemning og kultur. Der er ikke så mange rige turister, fordi Dominica ikke har en international lufthavn endnu – der er ved at blive bygget een af kineserne. Desuden er faciliteterne til os turister ikke så udviklet som på de mere europæiske franske øer. Det lader til at de på Dominica gør en del ud af at bevare naturen og miljøet og alle gør opmærksom på, at de grøntsager og den frugt de sælger er dyrket uden brug af sprøjtegifte.

Den 16/2 gik turen videre på en længere sejltur til St.Pierre på Martinique. Vinden var fin og gav god fart. Ved ankomsten lejede vi en bil til dagen efter, og besøgte bl.a. hovedstaden Fort-de-France og kørte af den smukke vej “Route de la Trace”. Den går bl.a. forbi Sacré-Coeur de Balata (en kopi af Sacré-Coeur kirken i Paris), den botaniske have “Jardin de Balata” og til startpunktet for hikes op på vulkanen Mont Pelee, der havde et stort udbrud i 1902, der ødelagde St.Pierre og de fleste indbyggere omkom. Denne gang så vi (Helle og Leif) vulkanen i klart vejr.

Under sejladsen har LUNA opført sig “pænt”. Der har ikke været nogen motor eller diesel problemer. Bovpropellen havde en periode, hvor den ikke virkede til den ene side. Det fik Leif klaret ved lidt “rensning” af el-ledninger samt kontakt-spray. Desuden er vindoplysningerne i vores navigations anlæg lidt ustabile, så det skal der kigges lidt mere på.

Den 21/2 sagde vi farvel til Nina efter nogle dejlige uger sammen. Nu skal vi (Leif og Helle) forberede LUNA til den 8-10 døgn lange sejlads fra Martinique til Panama. I løbet af den næste uges tid kommer Jørgen W (ven) og Tine (datter), der skal sejle turen sammen med Leif.

February 8, 2024February 9, 2024

Guadeloupe 22.1.-9.2.2024

Vi har nu været på Guadeloupe i Deshaies et stykke tid og vi håber at vejret tillader, vi sejler videre sydpå langs Guadeloupe idag (9/2-2024).

Da vi var på Antigua begyndte det at blæse og regne lidt rigeligt. Vores vejrudsigter fra Predict Wind viser 10 dage frem. Da vi flere dage i træk kunne se, at vinden i hele vejrudsigts-perioden blev ved med at spå, at vinden ville komme fra syd, være kraftig, med store bølger og desuden temmelig meget regn, bortset fra en til to dage, hvor vinden ville være lidt mere fra nord-øst og knapt så kraftig, besluttede vi at sejle sydpå til Guadeloupe den ene af de to dage – nemlig d. 22/1. Det viste sig at være et udemærket valg. Vindretningen holdt som spået, blev op til ca. 25 knob, bølgerne var store, men til at håndtere. De efterfølgende 5-6 dage var der MEGET kraftig vind, i den forkerte retning, store bølger og masser af regn. Så vi var glade for at være nået frem til en en dejlig bugt ved Deshaies på Guadeloupe.
Vejret er lidt tosset lige nu pga. fænomenet El Nino, dvs. meget stærk vind og dybe lavtryk ikke så langt nord for os.
Vi brugte den første uge i Deshaies på at lave lidt vedligehold på båden, som fx at rense bunden for diverse begroninger, læse nogle gode bøger, svømme og snorkle i bugten, gik tur i Deshaies.

Derefter blev vejret meget bedre. Leif var ude at dykke. Vi så nogle lokale underholde med traditionel Guadeloupe tromme/slagtøjsmusik, sang og dans. Desuden var der den 2/2 karneval i Deshaies. Om eftermiddagen et børneoptog med temaet: Olympiske lege 2024 i Paris. Om aftenen mere underholdning og et stort aftens karnevalsoptog med dans og salsarytmer.

Vi lejede en bil en uge for at køre rundt på Guadeloupe. Een tur er gået til Saint Rose på nordsiden, og selvfølgelig forbi en Marinebutik (Uship). Den havde mange af de ting, vi længe har været på jagt efter. Desuden til hovedstaden Pointe-A-Pitre, hvor vi bl.a. så det meget spændende og flotte museum “Le Memorial ACTe” der handler om Caribiens historie med slaveri.

En anden tur gik til vulkanen Soufriere i den sydlige del af Parc National de la Guadeloupe. I nationalparken valgte vi også at gå en tur i regnskoven og stoppede ved et vandfald.

Den 5/2 hentede vi Nina (ven) i bil. Vi besluttede at se lidt mere af Guadeloupe fra landsiden, da vinden blæser den forkerte vej ifht hvor vi skal sejle. Vi besøgte bl.a. zoologisk have, der var en rigtig god oplevelse. Man går rundt af nogle stier mellem dyrene i regnskoven. Og et langt stykke går man højt oppe på nogle “hænge-stier” og kigger ned på dyrene og regnskoven. Det østligste punkt på Guadeloupe, Pointe des Chateaux, fik vi også besøgt.

Vi håbede så at kunne sejle videre d. 7/2. Men det kunne vi ikke. Der var stadig for stærk modvind. Og d. 8/2 har det været total umuligt. Der er masser af regnvejr og kæmpe bølger fra vest, dvs de slår lige ind i alle ankerbugtene langs Guadeloupes vestkyst. Det er nogle kæmpe lavtryk i det sydlige USA, der giver masser af vind, bølger og regn til de fleste Caribiske øer. Vi har nu især fået “glæde af” regn og bølger. Vi ligger ved en bøje i bugten ved Deshaies. Normalt ligger vi med 2 fortøjringstov til bøjen, men bølgerne slog lige ind, 2 m høje, så vi fandt det nødvendigt at sætte 2 ekstra tov på. Det samme gjorde de fleste andre både, og det så indimellem “uhyggeligt” ud, når nogen af dem bankede forenden ned i deres egen fortøjringsbøje, eller var hoppet i vandet for at placere tovene, og havde svært ved at komme ombord igen i de vilde bølger.

Det er planen at vi skal sejle sydpå langs Guadeloupes vestkyst, til Dominica og Martinique. Her vil Nina stå af om ca. 2 uger og vi skal gøre klar til at modtage Jørgen W og Tine, der efter planen skal sejle sammen med Leif fra Martinique til Panama. Vi må se om sejlplanerne holder. El Nino har givet en del overraskelser med dårligt vejr og stærk vind fra den forkerte retning.

January 18, 2024January 18, 2024

Montserrat og Antigua 5.1.-17.1.2024

De sidste knap 2 uger har stået på sejlads fra Guadeloupe til Montserrat, hvor vi blev nogle dage, herefter videre til Antigua sammen med Torben og Lene, som vi sagde farvel til d. 14.1. Vi (Leif og Helle) er stadig på Antigua.

Sejladsen fra Guadeloupe (Deshaies) til Montserrat (Little Bay) var den første længere sejlads, så vi havde planlagt at starte tidligt, for at være sikre på at nå frem i god tid inden solnedgang.
Vi nåede frem tidligt nok til at vi kunne blive tjekket ind, inden kontorerne lukkede kl. 16. Vi lå for anker i bugten Little Bay på nord-vest siden af øen.

Montserrat er en lille ø, der i 1966 valgte at fortsætte som britisk kronkoloni i stedet for at få selvstændighed. Øen er noget speciel. I 1989 raserede orkanen Hugo det meste af øen. Og i 1995 startede vulkanen Soufriere med vulkansk aktivitet og lavastrømme, der først ophørte helt i 2010. Hovedbyen Plymouth blev udryddet af lava og ca. 2/3 af øen er stadig afspærret.
Før vulkanudbruddet boede der ca. 15.000 på Montserrat, idag bor der kun ca. 5.000.
Vi kom sejlende op langs østsiden af øen. Herfra så øen meget gold ud, præget af de gamle størknede lavastrømme. Men da vi senere kom i land kunne vi se, at det er en meget frodig og bjergrig ø.
Little Bay er der man ligger, når man skal tjekke ind på øen. Derudover er der kun ca. 2 mindre ankersteder på vestsiden af øen. Ingen af dem er særlig beskyttede. Der lå kun 2 andre sejlbåde i bugten, men til gengæld kom der både færger og tankskibe, der lagde til ved deres lille mole. (De er igang med at bygge en større mole, også til krydstogtskibe!). Det var noget spøjst at se, at en tanker nærmest lagde til lige ved siden af det sted, hvor Leif havde lagt vores gummibåd, mens han tjekkede os ind.

Mens Leif tjekkede os ind (og heldigvis blev vi tjekket ud samtidig) – besøg på 3 forskellige kontorer, det ene to gange – blev han kontaktet af en taxi og tourguide, Sam Sword, der tilbød en tur rundt på øen dagen efter. Den tog vi.
Vi gik en lille tur på en sti gennem den vilde skov i et naturreservat, prøvede at få øje på diverse fugle og blev introduceret til diverse frugter og smagte på deres helt rene kildevand, der springer fra undergrunden.
Og selvfølgelig var vi på nogle udsigtspunkter nær Montserrat Volcano Observatory, hvor vi kunne se ud over noget af det område, og hele den gamle hovedstad, der blev ødelagt af lava ved vulkanudbruddet. Det meste af området er idag ved at blive fuldstændig dækket af bevoksning igen. Vi kørte også ned og så det sted, hvor de før vulkanudbruddet havde en marina. Den er nu fuldstændig dækket af vulkansk klippe, jord og beplantning, men man kan se noget af det gamle kajanlæg i klipperne.

Efter 2 nætter ved den noget urolige Little Bay sejlede vi til Antigua, i modvind, men vi kunne lige akkurat holde den rigtige kurs. Vi lagde os for anker i Jolly Harbour i bugten Moscito Cove. Vi ankom efter custom & immigration lukketid, så Leif måtte vente til næste morgen med at tjekke os ind i Antigua. En proces på 4 kontorer og 5 besøg i alt, og trods udfyldelse af online skemaer, også gentagelse på papir. Det gamle engelske bureakrati hersker stadig her!
Det var et meget roligt ankersted i en stor, lavvandet bugt (sand, ned til 2m dyb), så ankeret blev lagt med forsigtighed og kølen delvist oppe.

Efter 2 nætter sejlede vi videre mod nord til Deep Bay. Det er en bugt, der byder på gode snorkel muligheder – vi så både stingray/rokke og skildpadder. Desuden var der en fin gåtur op til Fort Barrington, hvorfra man bl.a. kan se ind på hovedstaden St.John’s. Det er tydeligt at Antigua tiltrækker mange turister. Der er mange resorts, der ligger helt ned til vandet, er indhegnet med vagter og hvor man kun må komme ind, hvis man har deres armbånd på. Så det var noget af en udfordring, da vi forsøgte at gå rundt om Deep Bay, med alle de indespærrede turister bag hegn, der blokerede vejen. Til sidst måtte vi give op og vende om.

Vores ide var at sejle om på østsiden af Antigua i 2 stræk for at nå om til øen Green Island, hvor man kan ligge for anker beskyttet af diverse koralrev. Og derefter slutte af med sejlads til English Harbour, hvor Torben og Lene så skulle slutte turen med os.
Det lykkedes ikke, vi måtte ty til en plan B. Under den første sejlads, begyndte motoren at gå uregelmæssigt, så vi blev nødt til at sejle ind et alternativt sted. Det blev ved en bugt med en meget flot strand og helt lysende grønt vand, Jumby Bay på Long Island. Det var så fornemt, at stranden og resortet var privat og vi måtte derfor ikke gå i land.
Leif gik så igang med at fejlfinde – hvorfor kom der ikke diesel nok til motoren? Var der luft i systemet? Var der skidt i filtre?
Der blev skiftet filtre (så rene ud) og et stykke kinket dieselslange blev skiftet. Motoren blev testet, og kørte fint igen.

Næste dag forsøgte vi at sejle videre til Green Island. Men måtte hurtigt give op. Det blev kun en kort tur væk fra stranden og tilbage igen. Motoren gik stadig uregelmæssigt, så Leif måtte på den igen med fejlfinding. Da vi i processsen ville afprøve vores nøddiesel-system (trække diesel fra en dunk direkte til motoren) fandt Leif problemet. Det var en utæt trevejshane der, trods stramt spændbånd, lækkede diesel, og trak luft ind. Den blev repareret, men der var gået så lang tid at vi besluttede at tage et ekstra døgn ved Jumby Bay.

Dagen derpå kunne vi sejle videre. Vi blev nødt til at sejle direkte ned sydpå til English Harbour, da immigrations reglerne siger, at når nogle personer forlader en sejlbåd, for at rejse videre med fly, så skal man dagen før møde op på immigrations kontoret for at få påtegnet bådens crew-liste. Og immigrations kontoret ligger i English Harbour.
Det var en relativt lang tur langs østkysten med skrå modvind (bidevind), regnbyger og en del Atlanterhavsbølger, og behov for at zig-zagge sig frem mod vinden. Men så fik besætningen øvet sig i at tacke (stagvende) undervejs, og var ret skrappe til at få genuaen rundt i vendingerne. Sejladsen det sidste stykke sydpå var bedre, med medvind og medbølger.
Vi lagde os for anker i bugten Freeman Bay, der ligger lige udenfor English Harbour. Det er et meget smukt sted, med udsigt til den gamle engelske flådestation og med god mulighed for snorkling. Lige mellem os og stranden var der et godt snorkelsted, hvor det både lykkedes os at svømme med en skildpadde og en stingray/rokke, udover mange revfisk. Det var også spændende at gå rundt i den gamle del af English Harbour, der var Lord Nelsons yndlingsbugt i Caribien, med mange fine bygninger fra 17-1800 tallet.
Den 14/1 sagde vi farvel til Torben og Lene efter godt 2 ugers godt selskab og gode oplevelser.

Fra Freemans Bay er der forskellige muligheder for vandreture, hvor vi har prøvet et par stykker. De er smukke med flot udsigt. Det er en aktiv sejladshavn, og vi så både starten på “Oyster Regatta”, en 16 måneders tur rundt om kloden i de flotte 60 fods Oysters sejlbåde, og så afslutningen på konkurrencen om at ro over Atlanten, hvor en engelsk robåd med 5 personer vandt efter godt 35 døgn!

Freemans Bay er et dejligt sted. Men udfordringen ved det ankersted er, at alle både drejer 360 grader rundt og det sker IKKE i takt, som normalt – vind og strøm giver megen turbulens. Det er ikke alle, der er klar over det, så nogle ankrer alt for tæt. Efter nogle nætter, hvor der var kommet sejlere ind, som lagde sig tæt op ad os, og en enkelt også endte med at støde ind i os, er vi nu sejlet videre til en anden bugt, Falmouth Harbour, der ligger på den anden side af English Harbour. Vi regner med at bruge noget mere tid på at se Antigua, det er en dejlig ø. Og så venter vi på god vind til den videre sejlads, der nok vil gå sydpå igen.

January 5, 2024January 5, 2024

Martinique, Dominica, Guadeloupe 8.12.2023-4.01.2024

De sidste ca. 4 uger har vi befundet os på Martinique, Dominica og Guadeloupe. De første 3 uger – på alle 3 øer – med Tine og Fred (datter og svigersøn) og den sidste uge på Guadeloupe med vores venner Torben og Lene.

Tine og Fred kom til Martinique 8/12, hvor vi mødtes i Marina Le Marin. Stedet var velvalgt, fordi der i Le Marin er masser af bådudstyrsbutikker og diverse ekspertise til stede til vedligehold af både.
Den første uge gik med hårdt arbejde – kun afbrudt af 2 dages sejlads – idet Fred og Leif skulle installere en hydrogenerator og finde ud af hvad vi skulle gøre for at få en autopilot der virker.
Det lykkedes at installere watt&sea hydrogeneratoren. Og det endte med at vi købte et nyt autopilot drev (LeCombe LS40), som Fred og Leif også installerede.
Hydrogeneratoren blev testet på et par dages sejlads, mens vi ventede på at få nogle dele (tilpassede alluminiumsplader mv.) til det nye autopilot drev.

“Ventetids-turen” gik forbi Marigot du Diamant, og videre til bugten Grand Anse d’Arlet, hvor vi ankrede første nat. Næste nat tilbage til Marigot du Diamant. Her så det meget stille ud, men det viste sig, at der var mange irriterende bølger, der kom ind fra en anden side end vinden. Det betød at vi forsøgte os med at lægge et ekstra anker ud – fra bagenden og tværs ud fra styrbord side. På det anker kunne vi trække båden sidelæns, så bølgerne kom mere bagfra end fra siden. Det virkede, det meste af vipperiet forsvandt og vi fik en rolig nats søvn.

Tilbage i Marina Le Marin igen, gik Fred, med Leifs hjælp, igang med installation af det nye autopilot drev. Det foregik både fra teknikrummet bag bagkahytten, i bagenden af båden under pladsen til redningsflåden og arbejde på molen.

Så kom vi endelig afsted fra marinaen og kunne glæde os over at både hydrogeneratoren og autopiloten virkede.

Videre til Saint Pierre på Martinique. Her besøgte vi bl.a. museet om vulkanen Pelee og det katastrofale vulkan udbrud i 1902, der udslettede det meste af byen. Dagen efter tog vi bussen til Mount Pelee, gik op til det første udsigtspunkt – det regnede, så kun Tine og Fred gik hele vejen til toppen.
Vi fik et meget bedre indtryk af Mount Pelee, da vi sejlede videre fra St.Pierre mod øen Dominica.

Det gælder om at kende reglerne for clearence i de forskellige lande/øer i Caribien. Det er ofte temmelig omstændeligt. Det kan ske, man skal besøge 2-3 instanser – told, immigration og evt havnechef. Men på de franske øer i Caribien er det meget nemt at tjekke ind og ud. Frankrig har nemlig opstillet computere på forskellige lokationer som restauranter eller lign., hvor man selv kan foretage registrering af båden og besætningen, udskrive det nødvendige dokument, som så underskrives og stemples af den ansvarlige på stedet.
Vores næste destination var Dominica. Det er et selvstændigt land (tidligere britisk). Her var det heller ikke så besværligt at foretage clearance, idet det er muligt både at tjekke ind og ud på een gang, når man højst bliver der en uge. Så det gjorde vi i Roseau, hvor vi lå ved en bøje. Vi lavede en aftale med Marcus, der stod for bøjerne i Roseau, om at han næste morgen ville hente Leif og sejle ham hen til Told og Immigration og samtidig lave en aftale om en udflugt på Dominica.

Dominica var en meget spændende oplevelse. Det er en meget frodig ø med masser af regnskov. Det virker som om, de satser på en bæredygtig produktion og levevis. Desuden har Dominica endnu ikke en international lufthavn, så der er ikke så mange turister. Der er selvfølgelig sejlere og en del cruiseship turister.
På vores udflugt blev vi kørt rundt. Først gik turen gik vi til nogle virkelig flotte vandfald ved Middleham Falls. Der var 1 times hike hver vej, fra p-plads til vandfald. Bagefter gik turen til Ti Tou Gorge, hvor vi svømmede i nogle grotter hen til et vandfald. Vi troede det var en turistfælde, fordi det bliver “solgt” på at nogle optagelser til filmen “Pirates of Caribbean 2” er optaget her. Desuden var det et krav at bruge “kork”bælter … det er ikke noget, der ligefrem er morsomt for tidligere konkurrencesvømmere… Men det var mægtig sjovt. Efterfølgende kørte vi til Trafalgar falls – også et flot vandfald.

Dagen efter sejlede vi længere nordpå på Dominica. Der er fornyligt anlagt 5 mooring bøjer – kaldet Tan Tan, i en Marine naturpark i Douglas Bay.
Vi var de eneste, der lå ved bøjerne. Så vi tog dinghyen ind til en restaurant (Bell Hall Beach Spot) ved stranden og fortalte, at vi var kommet. Chefen fra restauranten lovede at ringe til Bongo, der stod for bøjerne. Vi aftalte at spise aftensmad på restauranten. Bongo kom om aftenen og han kunne arrangere en tur rundt på den nordlige del af Dominica næste dag.
Det blev en interessant tur. Det startede med en rotur på Indian River, hvor vi skulle opleve noget dyreliv i regnskoven, og så var der også lige et hus, som var brugt ved filmoptagelserne af “Pirates of Carribean 2”. Næste stop var hos en 92 årig mand, der stadig havde et stort område, hvor han (og 15 ansatte) dyrkede diverse frugt og grøntsager. Vi blev vist rundt, hvor den 92 årige fortalte, klatrede op i træer og plukkede frugt. Vi fik smagsprøver undervejs og fik en masse frugter med. Der var en del citrusfrugter, der “opførte” sig anderledes end vi er vandt til med den frugt, vi kan købe hjemme. Fx var der en del orange, der lignede og duftede som appelsiner, der viste sig at smage som citron. Og omvendt en del gule, der lignede citron, der smager som appelsin.
Efterfølgende gik vi en rundtur af en sti i regnskoven ved Monroe National Park, hvor der var gode muligheder for at se forskellige papegøjer og kolibrier. Sidste stop på turen var ved endnu et vandfald, hvor der også fik mulighed for at smage diverse forskellige rom-punch. Vores favorit var en brygget på Sorrel, der er en frugt der modnes ved juletid og derfor er en meget populær til jul både som saftevand og rom-punch.

Næste stop blev på een af de små øer, Les Saintes, der tilhører Guadeloupe (også et fransk departement). Her fejrede vi juleaften med Fred og Tine, med julelys i cockpit’et samt grillet kylling, med syltet rødkål og brasede kartofter. Efterfulgt af ris-a-la-mande med kirsebærsovs.
På vestsiden af hovedøen Guadeloupe besøgte vi Pigeon Island. Når man ligger for anker eller bøje i bugten ved Malendure, kan man tage sin dinghy og sejle ud til Cousteau National Park og snorkle. Området er opkaldt efter Jacques Cousteau, der pressede på, for at få oprettet national parken. Det er et godt snorkel og dykkersted, med mange flotte revfisk og koraller at kigge på.
På vestsiden af Guadeloupe lå vi også for anker ved Terre-de-Haut. Der var masser af pelikaner og skildpadder. Herfra er der god mulighed for at hike til vulkanen Soufriere. Tine og Fred tog turen til toppen, mens Leif lavede service på motoren og Helle vaskede tøj. Vi skulle gøre klar til at sige farvel til Tine+Fred og velkommen til Torben+Lene.

Tine og Fred tog hjem 28/12 og dagen efter påmønstrede vores venner Torben og Lene i Marina Bas-du-Fort på Guadeloupe.

Flere af stederne på Guadeloupe, besøgte vi igen sammen med Torben og Lene:
Vi tilbragte nytåret på Les Saintes, hvor vi også gik tur op på Fort Napoleon – flot udsigt, og sluttede aftenen af med en god middag på restaurant. Vi sad senere og snakkede med en enkelt rom eller to, men holdt kun til klokken 23 alligevel. Søluften tærer på aftenkræfterne! Vi gjorde stop ved Terre-de-Haut. Det blev ikke til en tur op på Soufriere, fordi det var overskyet og regnede. Der var stadig masser af pelikaner og skildpadder og vi fik desuden besøg af en delfin.
Vi har snorklet et par gange til ved Pigeon Island i Cousteau National Park, især om morgenen var flot, med høj sol og kun få andre end os.
Nu er vi sejlet videre nordpå til Deshaies på Guadeloupe. Her har vi bl.a. besøgt den meget flotte Botaniske Have.

Det er planen at tjekke ud af Guadeloupe her i Deshaies og så sejle de ca. 45 sømil mod nord til Montserrat fredag.
Vi håber alle har haft en god jul og et godt nytår, vi har ikke noget at klage på, her i 29 grader (både luft og vand)!

December 7, 2023December 20, 2023

Fra Grenada til Martinique 19.11.-7.12.2023

Vi er nu nået fra Grenada til Martinique, hvor vi ligger for anker i en dejlig bugt ved byen Sainte-Anne. Det er tæt på Le Marin, der både har en marina og masser af marine butikker.

Vi forlod Grenada Marine d. 23/11 og sejlede til Tyrrel Bay på øen Carriacou (ca. 34 sømil, ca. 6 timer).

Den første sejlads, efter LUNA havde været på land i 8 mdr, blev noget af en prøvesejlads. En stor del af turen var der modvind, som blev krydret med 4-5 kraftige squalls (kraftig regn og blæst). Og vores autopilot valgte at opgive ævred med fejlmeddelelsen: “no rudder response”. Så det blev håndstyring det meste af vejen. Desuden lugtede der af diesel fra inspektionslugerne i dieseltanken. Så der var lidt at se til, da vi lå for anker i Tyrrel Bay.
Det viste sig, at Leif havde været lidt fedtet med tætningsmaterialet, da han udstyrede inspektionslugerne til dieseltanken med gummikork. Så Leif måtte på den igen med at tætne lugerne. Det er nu senere testet i høj søgang flere gange, og er tætte!

Problemet med autopiloten viste sig at skyldes et problem med motordrevet til autopiloten. Det er en motor fra 2001. Den blev ikke skiftet, da vi skiftede selve autopilotens styreelektronik for et par år siden.
Leif brugte så ca 1 dag på at få motoren adskilt fra rorene, autopiloten og båden samt at få den ud af teknikrummet og ud i det fri. Det lykkedes kun delvist at få skilt den ad, for at komme ind til de mekaniske dele, der er i udu. Men det tyder på et alvorligere problem, og dermed nok en udskiftning.

Så nu udestår at finde ud af om det er muligt at få eventuelle reservedele til den gamle motor, eller om vi skal købe en ny motor af samme slags (nu om dage blot et andet mærke) eller om vi skal købe en hel ny type motordrev til autopilot.
I Tyrrel Bay tjekkede vi ud af Grenada.

Sejladserne herefter har derfor været med håndstyring hele vejen.
De næste to sejladser var også i kendt område, idet vi sejlede meget rundt i St.Vincent og Grenadinerne (SVG) i foråret.
Først sejlede vi til Union Island, hvor vi kastede anker ved Frigate Island og gik af naturstien ind til byen Clifton, hvor vi kunne tjekke ind i SVG.
Det var et dejligt gensyn.

Herefter videre til Admiralty Bay på øen Bequia. Også et godt gensyn. Vi så både fregatfugle, suler og skildpadder i bugten.

Der gik lige en dags tid med at løse et problem med at strømmen gik et par gange. Det viste sig, at switcen til forbrugsbatterierne var noget irrede og trængte til at blive renset. Det hjalp efter rensning.

Vi gik en tur, vi ikke har prøvet før, op mod det højeste punkt på Bequia. Den sidste del var meget stejl. Det så ud til at ville blive regnvejr – det var vi ikke udstyret til at klare – stien ville blive en mudderpøl med fossende vand. Så vi gav op, vi kom ikke helt op til toppen, så den allersmukkeste udsigt fik vi ikke at se. (Og det blev regn).

Fra Bequia sejlede vi nordpå til det nordligste sted på St.Vincent, hvor man kan tjekke ud af SVG. Den tur havde vi ikke prøvet før. Vi smed anker i Chateaubelair og tog hurtigt derefter gummibåden ind til Told & Immigration. Der var ikke nogen, da vi kom. Men de to mand dukkede hurtigt op. De havde set, vi var sejlet ind i bugten. Det er langt ude på landet og de lokale ville meget gerne snakke med os – de fleste havde spottet, at vi netop var kommet sejlende ind i bugten.

Næste dag, d. 3/12, havde vi besluttet at vi ville tage en hård, lang tur fra det nordlige St.Vincent, forbi St.Lucia og til den sydlige del af Martinique, i delvist modvind. Vi havde besluttet at springe St. Lucia over, for at undgå at skulle bruge 1-2 dage på at tjekke ind og ud. Desuden har St. Lucia stadig et noget dårligt ry blandt sejlere, idet der de sidste ca. 3 år har været en del tyverier, røverier og væbnede overgreb på sejlbåde.
Vi sejlede afsted kl. 3:30 om morgenen, der var halvmåne, så der var lidt lys. Vi nåede frem til Saint-Anne på Martinique ca. 16:30. 13 timer med håndstyring er laaang tid i en urolig båd i modvind. Leif tog langt den største tørn – men synes heller ikke det var sjovt til sidst.

Vi har nu ligget ved Sainte-Anne nogle dage. Det er en lille hyggelig by. Vi har sundet os lidt over den sidste lange sejltur og gjort klar til at vi får besøg af Tine og Fred (datter og svigersøn), der kommer d. 8/12. De bliver her til den 28/12. Vi har provianteret, vasket tøj og besøgt en del marine butikker i Le Marin. Desuden har vi hentet vores nye Watt & Sea hydrogenerator, der skal installeres, når Fred er her. Den virker ved at man stikker en arm med en skrue ned i vandet, og så producerer den strøm, når skruen drejer. Det er specielt når vi sejer i flere dage i træk (og med autopilot…) at det kniber med strøm nok fra vindmølle og solceller, så den vil gøre god gavn på længere stræk.
Vi bestilte den for flere måneder siden til afhentning her i starten af december. Den lå klar i butikken.

De første dage Tine og Fred er her, skal Fred og Leif installere vores nye hydrogenerator og forhåbentlig finder de også ud af hvilket autopilot drev, vi skal købe/bestille/reparere…
Efter arbejdsdagene ser vi frem til nogle uger på Martinique, Dominica og Guadeloupe.