Nu var vi endeligt tilbage til LUNA, efter mere end et år siden vores sidste sejlads. Båden havde været på land hele perioden, og så fin nok ud, bortset fra at den var møgbeskidt. Da den havde stået urørt så længe havde vi aftalt 6 dage hvor den forblev på land, for at tage fat i det, der bedst lader sig gøre på landjorden.
Og hvad er så det? Ja, først og fremmest kortlægning og kontrol af alle søventiler. Vi har 4 huller over vandlinjen og 15 huller under vandlinjen, dels til at tage havvand til forskellige formål (motorkøling, generatorkøling, ferskvandsanlæg, saltvandskøkkenvask, toiletter og ankerkædespuling) og dels til at tømme båden under vandlinjen (afløb håndvaske, brusere, toiletters opsamlingstanke). Til hver under vandlinjen er påmonteret en søventil, der skal sikres fortsat duer, og alle vandslanger skal efterses for om de trænger til skiftning. Alt så fint ud, og vi fik styr på hele.
Rengøringen var en større omgang, udvendig og indvendig, man kan godt se at båden ikke har været helt ubrugt, især er der spor efter søfugle og edderkopper. Det blev også klaret.
En bekymring var motoren, der ikke havde været startet et år, virkede den? Vi slog vandkølingen fra, da den jo ikke kunne hente havvand på land (teknisk: Impelleren blev fjernet) og forsøgte at starte den – uden held. Vi prøvede 4 gange mere, herunder undervejs at pumpe på dieselen, og så startede den endelig, pyha! Den fik lov at køre 2-3 minutter uden køling, og så igen næste dag, hvor den startede første gang. Tjek ved det. Motoren blev også gennemgået med filtre, tjekket for dieselpest mv., alt var ok.
Vi havde rigtig meget med fra Danmark, så vi tog bilen derned, fuldt læsset. Det skulle jo på plads alt sammen, ikke nogen helt lille opgave. Selvom vores båd er 13,4 m lang, og 4,3 m på bredeste sted, så er der ikke mere end ca. 40 m2 i alt, hvoraf meget er afsat til kahytter, motor, salon, kabys osv. Så ting stuves af vejen bag vægge og gulv, under sofaerne i salonen, i skabe og skuffer. Det skal gøres omhyggeligt for at der er logisk orden i det, og det kan findes igen. Det brugte Helle rigtig meget tid på.
Imens fortsatte Leif med nogle af tingene fra to-do listen: Nyt søgelænder, nyt større anker (Mantus 29,5 kg mod gamle 15 kg). Dieseltanken blev også efterset, men uden at lokalisere dieselmåleren, som fungerer ustabilt. Vi har nok brug for professionel hjælp til det.
Leif var oppe i masten. Dels for at afprøve hvordan det gøres og dels for at se, hvordan det så ud deroppe.
Efter 6 dages hårdt arbejde i 32-36 grader (vi boede om natten på hotelværelse med aircondition i havnen) var vi klar til at komme i vandet, hvilket sket d. 18.8. Båden blev hentet, som sædvanlig en times tid før aftalen, men vi var klar. Den kom i vandet uden problemer, og vi sejlede den korte tur hen til gæstepontonen for motor, og lod motoren køre ca. ½ time for endeligt at sørge for at olien havde smurt alle dele.
I vandet fortsatte arbejdet med nu især at klargøre båden til en længere tur, men også med flere reparationer. En lænsepumpe blev skiftet, og alle lænsepumper (3 i alt, 2 elektriske og 1 manuel) blev testet og fundet i orden. Sejlene blev monteret en dag uden for meget vind. Dele af tovværket, der var for slidt, blev skiftet. Lazy bag skulle selvfølgelig også sættes på – det er lidt af et puslespil at finde ud af hvordan alle snore skal sættes for at storsejlet effektivt ”fanges”, når sejlet tages ned.
Og så selvfølgelig masser af indkøb af madvarer, til turen, der også skulle pakkes af vejen. Hver aften var vi trætte, cyklede ind til den lille by Port Sct Louis du Rhone og fandt en restaurant til aftensmad, og så hjem i seng, nu på båden. Heldigvis var tempereraturen faldet en del, til i tyverne, så det var til at holde ud.
D. 24.8. var vi så klar, at vi besluttede at nu skulle vi sejle. Vi startede med den nu velkendte tur til Les Iles du Frioul ved Marseille, for sejl halvdelen af vejen.
