Ferie – Luna

October 30, 2021December 20, 2023

På land i Port Napoleon 13.10.-25.10.2021

Efter et par dage i vandet i Port Napoleon fik vi LUNA på land d. 13/10.
Og så var det ellers igang med vores TO DO liste. Øverst stod selvfølgelig løsning af problemet med dieselpest. Men derudover havde vi 3 stk A4-sider med opgaver. Der var nok at gå igang med.

Vi forsøgte at få nogle professionelle til at hjælpe med dieselpesten. Det er jo nemmere at håndtere, hvis man har det rigtige udstyr til at tømme diesel af, højtryksspule, tørre dieseltank mv. Men det lykkedes ikke. Det firma (Global Nautic), der har stået for det meste at det vi har fået lavet på LUNA beskæftiger sig ikke med motorer og dieseltanke. Det firma, der tidligere har udført service på vores Nanni diesel motor, servicerer ikke længere den motor type – og så ville de heller ikke tage sig af dieseltanken. Ærgerligt. Så måtte vi selv igang.
Første step var at tømme al dieselen ud af tanken. Dieseltanken befinder sig delvis under sengen i bagkahytten og i teknikrummet. Tømning foregik med en håndpumpe og en 20 liters dunk. Stort arbejde. Heldigvis viste det sig, at der ikke var nær så meget diesel i tanken, som vi troede … så der var ikke så mange ture til affaldspladsen som frygtet.
Tømningsarbejdet viste desuden hurtigt årsagen til at dieselmåleren aldrig har virket. Den var totalt fedtet ind i dieselpest! Så dermed kunne vi også konstatere at problemet har været der siden vi købte båden, og nok forværret af 2 års begrænset brug i Coronatiden.
Derefter lånte vi en højtryksspuler med vand til at rense dieseltanken. Den blev spulet grundigt i flere omgange, og hver gang med tømning og efterskrubning med børster og tørret med klude alle de steder, vi overhovedet kunne komme til. Efterfølgende satte vi tørring af tanken igang vha et system med en støvsuger i dieselpåfyldningen og en ventilator. Vi tømte endnu engang diesel ud af alle slangerne i motoren og skiftede diverse filtre igen.

Arbejdet med dieseltanken betød at det ikke var behageligt at bo på båden, og nætterne var også blevet kolde, 10-12 grader. Så vi flyttede 2 uger ind på et hotelværelse i havnen. Tanken skal nu stå tom og tørre vinteren over.

Een af de væsentligste opgaver fra TO DO listen var selvfølgelig at tage sejlene ned. Det fik vi gjort over 2 dage, hvor der var dejligt vindstille. En anden opgave, vi har set frem til at få udført længe, var at sætte resten af de nye koøjer (portlights) i som vi indkøbte tilbage i 2020. Vi fik sat de sidste 7 stk i.
Desuden fik Leif ryddet lidt op i nogle af de el-ledninger, der ikke længere bruges.

Vi fik lavet aftale med Global Nautic om de ting, vi gerne vil have udført på LUNA inden april 2022.
Indimellem huskede vi at holde lidt pauser fra arbejdet for at tage på cykel- eller biltur.
Vi fik cyklet langs Rhone floden, til Plage de Napoleon, og en dag krydsede vi Rhone floden i bil og via færge. Det er et mærkeligt fladt landskab, floddelta, med sværindustri, saltudvinding og natur, endda flokke af flamingoer.

Vi startede hjemturen den 25/10.

Vi har lært meget om LUNA på denne tur, der som forventet, blev meget en træningstur fremfor ferie. Indlæringskurven er blevet noget stejlere end vi havde forestillet os, den ville være, da vi købte båden og da vi lagde de første planer FØR der var noget, der hed COVID-19 og corona-pandemi. Vi har masser af ting vi skal forberede os på i vinterens løb, så vi kan blive klar igen til foråret – sådan ca april 2022. Men samlet set er vi nu nået så langt med båden at det er realistisk at se på fremtidsplanerne.

Den nuværende plan er, at Leif (+ ca 3 andre – hvem det bliver er ikke på plads endnu) vil være klar til at sejle over Atlanten november 2022. Vi forventer derfor at vi i foråret-forsommeren 2022 sejler langs Spaniens middelhavskyst til Gibraltar. Efter en pause i Danmark over sommeren tager vi fra august ned langs Marokkos kyst for at komme videre til De Kanariske Øer inden oktober 2022. Alternativt kan turen gå fra Gibraltar via Madeira til De Kanariske Øer, hvis Marokko ikke viser sig at være en mulighed.

Så næste sejletape starter engang i april 2022, den tid den glæde 🙂

October 13, 2021December 20, 2023

Den franske sydkyst retur til Port Napoleon 3.10.-11.10.2021

Turen gik fra AGAI bugten, som vi var nået til efter turen tilbage fra Korsika, og nu mod slutmålet denne gang, Port Napoleon, hvor LUNA skal på land og blive vinteren over. Her i oktober måned er det slut på sejlads højsæsonen i Middelhavet. Det betyder at der selfølgelig er meget færre der sejler, der er bedre plads på ankerstederne og havnepladserne er markant billigere. Til gengæld er det jo selvfølgelig efterhånden lidt koldere i vejret, temperaturen både i havet og luften begynder at falde markant i oktober. Det viste sig ved, at vi ikke havde lyst til at være i cockpitet før solopgang og efter solnedgang, ligesom vi ikke havde behov for at sætte soldække over cockpitet, når vi ikke sejlede. Desuden begyndte det at føles som om vi var begyndt at vinterbade – havtemperaturen faldt hastigt fra 26 grader til 24, 22 og 20 grader. Vi begyndte derfor også at overveje IKKE at fortsætte helt til 1. november med sejladsen, men at stoppe tidligere, og så måske bruge de ekstra dage på forskellige jobs på båden.

Vi lå for anker i AGAI bugten i 2 nætter. Vejrudsigten viste stadig at der ville komme hård kuling fra den 4/10 om aftenen, så vi kontaktede diverse havne for at reservere en plads. Der var optaget mange steder, trods lavsæson, men til sidst lykkedes det at få plads i havnen Heraclea, der ligger i CAVALAIRE-SUR-MER. Sejladsen dertil startede om formiddagen i rimelig kraftig vind og der var store bølger. Der var mange regnskyer på himlen og de indhentede også os, så det sidste stykke foregik i regn, lyn og torden med voldsom blæst og rigeligt med bølger. Det har vi pudsigt nok ingen billeder af … der var ligesom ikke rigtig overskud til at dokumentere den del. Vi nåede dog frem og blev der i 3 nætter pga den hårde kuling. Vi registrede ofte 40 knob vind i havnen.
Cavalaire ligger tæt på Saint-Tropez. Den ene dag tog vi bussen til Saint-Tropez og gik rundt i den hyggelige gamle bydel. Vi var oppe i citadellet, hvor der også var en søfartsudstilling. I og omkring havnen lå selvfølgelig mange kæmpe store og flotte både, også kæmpe racer-sejlbåde, da der var regetta i de dage.

Den 7/10 sejlede vi videre til en ankerplads, vi havde udset os – Place de la Badine i Hyères. Det var en dejlig rolig sejlads med solskin og ikke så meget vind, men muligt at sejle det meste af turen for sejl.
Undervejs opdagede vi, at en af vores ekstra dunke med diessel, der står i en kistebænk i cockpitet, var væltet og der var løbet en del diesel ud. Det betød at vi havde et større arbejde med at tømme kistebænken for alt, vaske og sætte alt til tørre, så diesellugten kunne forsvinde. Heldigvis var det en rolig nat, så meget kunne stå ude i cockpit og på dækket (selvfølgelig bundet fast).

Vejrudsigten viste nu, at der ville komme endnu 3 dage med hård kuling fra den 10/10 om aftenen. Så vi besluttede at sejle hurtigst muligt, så vi ville kunne nå Port Napoleon inden da. Så den 8/10 satte vi kursen mod en ankerplads ved Bandol – Baie de Bandol. Det gik derudaf for sejl, 15-20 knob halvvind. Senere forsvandt vinden, men til gengæld var der store bølger, så vi sejlede for motor. På et tidspunkt var der problemer med motoren, den gik op og ned i omdrejninger. Så kørte den OK igen. Men lige ved indsejlingen til bugten var der problemer igen med motoren – ned i omdrejninger, gik i stå – ustabil. Det var temmelig “spændende” om vi kunne komme det sidste stykke ind i bugten med motor… Midt i det hele fik vi besøg af en stor delfin, der legede foran forenden af vores båd.
Det lykkedes at komme ind for motor og få smidt anker i roligt vand.
Leif fik set dieselforsyningen efter. Når motoren er ustabil er der mangel på diesel. Det kan enten være fordi tanken tom, der er luft i slangerne, eller urenheder i filtrene, der stopper for dieselflowet. Leif skiftede filtrene, og det så temmelig urent ud, men mest med små sorte partikler. Alligevel kom mistanken om dieselpest, hvilket ville være lidt af et mareridt. Dieselpest opstår, hvis dieslen står urørt længe (Covid…, 2 års pause) og der danner sig kondensvand. I det vand vil der vokse bakterier, svampe etc., der lever af dieselen, og formerer sig til en slimet masse. Når denne masse kommer i filtrene stopper dieselen med at løbe, og motoren går ud. Netop når man er ude i store bølger er det tidspunkt, hvor man opdager man har et problem. Vandet, og pesten, ligger normalt i bunden af tanken, men bliver virvlet op i bølgerne, og så bliver det suget ind og kommer i filtrene.

Næste dag, den 9/10 fortsatte vi til Les Îles du Frioul, der ligger lige ved Marseille. Der har vi været en del gange før. Vi havde en god sejlads selvom den var i modvind på kryds. Men der var en rimelig vind og ingen bølger af betydning. Ved Les Îles er der gode bugte at ankre i. Ud fra vejrudsigten regnede vi med, at vi skulle ligge på vest siden af øerne. Men da vi kom frem viste det sig at øst siden var bedst. Så vi sejlede ind i samme bugt, som vi har ligget i en del gange før.

Den 10/10 tog vi tidligt af sted for at nå til Port Napoleon inden det ville blæse op for alvor igen.
Det meste af vejen havde vi en god tur for sejl – igen i modvind på kryds. Men det sidste stykke blev vinden noget kraftigere 17-20 knob og der var en del bølger. Det sidste stykke skal man ind i en bugt og gennem en smal kanal. Det skal foregå for motor. Og selvfølgelig begyndte vores motor igen at være ustabil, gå ned i omdrejninger, gå ud, men starte igen. Så det var igen alt for “spændende” om vi ville lykkes at komme det sidste stykke for motor…
Heldigvis lykkedes det, og vi fandt en plads i havnen.

Da vi dagen efter fik tjekket og skiftet filtrene i motoren igen, var det nu helt tydeligt – der er dieselpest … så det bliver et større job at få det udryddet, det skal suges op fra bunden af tanken, og al uren diesel skal smides ud. Og så skal man sikre sig mod at det kommer igen ved at tilsætte alle mulige giftstoffer til dieselen, og midler til at binde vand, så det ikke kan gro op igen. Der er arbejde til et par dage med det (mindst), men godt at vi fandt problemet trods alt. Nu har vi da også haft de udfordringer med motoren vi skal have, først dårlige elektriske forbindelser, et ødelagt startbatteri, og så nu dieselpest. Så den må køre som smurt de næste par år, når den også lige er blevet serviceret med olieskift osv.

Planen er at få LUNA på land før vi rør ved dieseltanken. Derefter har vi en række andre ting fra vores TO DO liste. Så vi bliver her et stykke tid. Planen er stadig at være hjemme i DK omkring 1. november. Mere om det senere …

October 3, 2021October 3, 2021

Korsika og retur til den franske sydkyst 23.9.-2.10.2021

Turen går nu fra syd Korsika og nordpå indtil vi beslutter os for at sejle tilbage til fastlandet – dvs den franske sydkyst. Vi må se hvor langt vi kommer og hvornår der kommer en belejlig vind.

Den 23.9. sejlede vi ud af havnen i Bonifacio og lagde til i en dejlig bugt Cala di Conca. Her brugte vi bl.a. tiden på at teste de walkie talkies vi har anskaffet os, de virkede fint med over en kilometers rækkevidde. Derefter besøgte vi Baie de Cupabia – her lå vi helt alene på nordsiden om natten. Dernæst Golfe de Lava og så til sidst vendte vi tilbage til Calvi bugten, efter at have besøgt et sted på vejen hvor vi ville have været blevet, hvis ikke bølger og vind gik den forkerte vej – det ville have været en meget urolig ankerplads.
I Calvi kunne vi se, at det nu var slut på højsæsonen. Vi lå helt alene for anker i den store bugt, hvor vi, da vi ankom for efterhånden en måned siden, havde ligget blandt mange andre både.

Vi er efterhånden blevet bedre til at håndtere LUNA. Det går fremad med at vælge den rigtige sejlføring, at få anker ned og op med hvad dertil hører af ankersnubber (aflastningstov på første del af ankerkæden) og “strop” til at holde ankeret under sejlads, så ikke ankerspillet skal udholde de mange kræfter fra ankerets bevægelser. Og det går fint med havnemanøvrer. Udvælgelse af ankerpladser er også noget, der kræver erfaring. Man skal selvfølgelig både tage hensyn til vindretning, bølgeretning og landskabet på land. Bølgerne er meget vigtige for en rolig nat, langt vigtigere end vinden. Hvis man kommer til at ligge på tværs af bølgerne, og de bare er lidt høje, så får man en nat, hvor båden ruller fra side til side, noget ubehageligt og søvnforstyrrende. Det er nok det, der kan drille mest, at finde det helt rigtige sted – og så skal man jo også kunne stole på vejrudsigterne – det sker at vi er blevet snydt.

Vi har brugt meget tid på “træning” i sejlads. Men noget af det vigtigste er jo at opleve lidt i de forskellige områder vi besøger.

Efter 1 nat i Calvi bugten besluttede vi os for at vi vil se lidt mere af Korsika og ikke kun fra kysten. Så vi lagde LUNA i havn i Calvi i 3 nætter. Vi tog et tog til “midten” af Korsika til byen Corte, der ligger højt oppe i bjergene, og hvor vi havde en overnatning på hotel. Corte er kendt som centrum for den Korsikanske selvstændighedsbevægelse, og har tidligere været hovedstad, dengang Korsika en kort overgang havde selvstændighed.

Det var en interessant by at besøge og gå rundt i. Derudover blev det til en gåtur på første stykke af en af de mange bjerg-vandrestier, et besøg på citadellet og en Matisse udstilling på museet, hvor der også var en fortælling om Korsikas historie.

Om formiddagen d. 1/10 kiggede vi på vejrudsigten for den kommende uge. Om 3-4 dage ville der komme kraftig vestenvind, op til stormstyrke, og varende i mindst 4 dage, men inden da, var der moderat vind fra nordøst hele vejen over til det franske fastland. Vi syntes at vejrvinduet fra Korsika til den franske kyst så godt ud, og burde udnyttes. Så vi sejlede afsted fra Calvi kl 10 om formiddagen og nåede til Agay-bugten i nærheden af Cannes dagen efter kl. 7:41.
Denne gang havde vinden forstået vejrudsigten lidt bedre, så bortset fra de første timer, hvor der næsten inden vind var (men til gengæld store dønninger), så var der det meste af tiden ca. 13-16 knob vind (6-8 m/s). Det var meget passende og vi strøg afsted. Ud på morgenen forsvandt vinden dog igen, så det sidste stykke var igen for motor og det måtte vi tage MEGET langsomt for at sikre, at vi først kom ind i Agay-bugten, da solen var stået op, så vi kunne se, hvad det var vi var på vej ind i.

Vi fik en god ankerplads, igen med ikke så mange andre både end os. Vi trængte til at hvile os oven på nattens strabadser. Mindst een af os havde været vågen hele tiden, for at holde udkig, selvom båden nærmest sejlede sig selv det meste af tiden.

Agay-bugten er tæt på Cannes, og ikke så langt videre nord-øst ligger Nice, så vi skal nok i land og have nogle oplevelser. Der vil komme en kraftig vestenvind, op til stormstyrke, fra mandag aften (4/10), så vi skal helt sikkert i havn i de dage, og dermed er der mere tid til land-aktiviteter.

September 24, 2021September 24, 2021

Korsika 4.9.-21.9.2021

Fra den 4/9 sejlede vi nordpå for at samle Tine og Fred op i Saint-Florent, en tur nordpå fra Calvi. På vejen lå vi mutters alene for anker i en rigtig smuk bugt: Anse de Pinzuta, hvor vi bl.a. afprøvede vores dykkerudstyr, der virkede upåklageligt.

Vi gik i havn i Port Saint-Florent for at gøre klar.

Da vi ankom til Sct. Florent havde vi forgæves korresponderet med dem, og snakket, om at få en havneplads. Intet svar, og alt på fransk. På dagen vi ankom kaldte vi derfor over radioen og bad om at komme ind, hvor de spurgte om vi havde reserveret, hvad vi sagde ja til, vi havde i hvert fald forsøgt. De bad os vente uden for havnen i et par timer, så ville der være en plads til os. Der oplevede vi første gang, at motoren ikke ville starte, men den kom igang efter en halv times hvil, mystisk…..

Det viste sig at vi havde fået en meget fornem placering ved honnør-kajen (Quai d’honneur) hvor kun de største både og rigeste kunder har adgang. Og så altså vi, som billedet dokumenterer. På tide at vi får den anerkendelse vi fortjener 🙂

Båden trængte til en overhaling, så vi fik gjort rent udvendig og indvendig, købt ind og vasket tøj. Den 9/9 ankom Tine og Fred. De var fløjet til Bastia og kom med taxi, en halv time over et bjerg.

Herefter gik turen sydpå med dem ombord. Vi lå bl.a. for anker i den smukke bugt Anse de Pinzuta, og i Baie de Portu Vecchio. Vi oplevede igen start problemer med motoren, den var helt død når man drejede nøglen. Det tog 3 timer for Fred at gå det hele igennem, og det var både et dødt startbatteri og for lav spænding på startmotor og forvarmningsdelen. Der blev fundet en nødløsning, hvor motoren blev startet med hjælp af kortslutning med en fastnøgle til forvarmning og indkobling af forbrugsbatterier, og så var der en vej igennem det. Så vi satte kursen mod Ajaccio, hvor der er en havn og steder at købe diverse reservedele og Fred har en god ven der, der lovede at ville hjælpe.

På vejen til Ajaccio lå vi for anker i Golfe de Girolata – Cala di Tuara. Det er en meget smuk og dejligt beskyttet bugt med klipper omkring. På sejladsen videre herfra fik vi afprøvet vores spinneker (asymmetrisk genakker).

Da vi nåede frem gik Fred i gang fra en ende af, og problemerne blev løst. Der blev købt nyt startbatteri til motor, de elektriske forbindelser blev alle renset (de var irret til efter 20 år, årsagen til spændingstabet) og der var enkelte kabler i motor, der skulle skiftes. Derefter spandt motoren som en mis, og startede meget bedre end nogensinde før. Næste punkt var varmtvandssystemet, der blev luftet ud, så vi igen har fået varmt vand fra motorens kølevand.

Havde lige et uheld med en overfyldt black water tank, et ubehageligt job at rydde op efter…

Videre til et ankersted Cala di Conca. Dejligt sted. Vi blev inviteret over til 4 svenske pensionistpar på en lejet kæmpe katamaran, med skipper og det hele. De var permanent bosat i Frankrig, og vældigt flinke, bød på Champagne mv. De gav gode tips til øerne mellem Korsika og Sardinien, hvor de havde opholdt sig den sidste uge.

Næste dejlige ankersted var Cala di Roccapina. Det er svært at få nok af de maleriske steder langs Korsikas kyst, vilde klipper, med bugte med roligt vand. Her var vi på en gåtur med en fantastisk udsigt. Stedet er kendt for en klippe kaldt LION cliff, som for nogle af os mere lignede en salamander.

Så nåede vi ned til øerne syd for Korsika, og lagde os ind i en bugt ved Ile Cavallo, hvor der var læ for vinden på østsiden. Det viste sig, at man ikke måtte gå i land, øen var helt privat. Historierne siger at øen er styret af mafiaen, og der har tidligere været dødsfald og skud på øen. Så vi udfordrede ikke at man ikke måtte gå i land.

Sidste stop med Tine og Fred ombord var havnen i Bonifacio, hvor vi gik ind lidt tidligere end egentlig planlagt, fordi der var voldsomt blæsevejr på vej, der ville blive ved nogle dage. Bonifacio er en fantastisk flot gammel by, svært befæstet, og må have været nærmest uantagelig. For at komme til havnen skal man ind igennem en dyb sprække i klipperne, der leder til en 90 grader vinklet havn inde bag byens fæstning, utroligt flot, og midt i byen! Vi tilbagte dagene med at gå flere ture i den gamle by og ud i naturreservatet langs vandet, udover at nyde god Korsikansk mad om aftenen. Til sidst måtte vi vinke farvel til Tine og Fred d. 21/9.

Vi blev i Bonifacio 2 dage mere for igen at proviantere og give båden en overhaling, før vi stævnede ud igen. Sardinien var egentlig der vi ville hen, men det viste sig at der er utroligt mange restriktioner og tilladelser man skal have styr på, udover at alting er meget dyrt. Ankring er fx forbudt, men man kan fortøje til bøjer mod en uhyrlig pris. Så det droppede vi, og satte istedet kursen nordover igen langs Korsika, med planen om enten at nå til den Norditalienske kyst via Elba, eller til Sydfrankrig, hvis vinden lige passer til at sætte kurs den vej. Mere om det senere…

September 2, 2021September 2, 2021

Sejlads til Korsika

Det har hele tiden været planen at sejle til Korsika, når vi startede denne sensommer/efterårs-sejlads. Det er en smuk ø og samtidig giver det os en mulighed for at afprøve at sejle os to i LUNA på en længere sejlads, der også omfatter natsejlads.

Vi startede turen fra vores hjemhavn i Frankrig, Port Napoleon, ved at sejle til Les Iles du Frioul ved Marseille. Nogle smukke øer, gode ankringsmuligheder, og med fri udsigt til Marseille og den imponerende Notre Dame basilisk højt over byen.

Derefter sejlede vi en ca 4 timers tur til Bendor og lå i havn et par dage i Bandol Port fordi der var varslet Mistral, med ret meget blæsevejr. Vi brugte tiden på lidt sightseeing, marked og det obligatoriske rengøring og vedligeholdelse af båden. Næste sejltur var på ca 6 timer og gik til Île de Porquerolles, nogle øer nær Toulon. Vi lå for anker 2 nætter i Baie de Languostier, med god strand og godt beskyttet. Her fik vi prøvet gummibåden og vores Torquedoo el-påhængsmotor første gang i år og gået tur på øen, der er en form for naturreservat. Vi var der en weekend og samtidig i franskmændenes sommerferie, så der var mange både og mennesker.

Her ventede vi på, at der skulle komme noget “ordentlig” vind at sejle til Korsika på. Det så ud til at være tilfældet d. 30/8-21. Vejrudsigterne lovede vind fra vest de næste to døgn – op til ca 15-18 knob, hvilket er perfekt, med nogle “pauser” indimellem uden vind, så vi forventede lidt motorsejlads undervejs.

Vi startede sejladsen ved middagstid. Det viste sig hurtigt at vinden ikke helt havde forstået vejrudsigterne. Det blæste noget mere – det meste af tiden 20-27 knob, tæt på kuling, og i sjældne pauser ned til 17-20 knob. Heldigvis dog hele tiden fra den rigtige retning, så vi havde meget skrå medvind (agten for tværs), så vi sejlede hurtigere end forventet, nogle gange op til 7,5 knob. Vinden var dog kombineret med mange bølger op til og over 2 meter, så vi fik også lidt båd-surfing og skumsprøjt undervejs.

Så vi fik afprøvet mange ting på den sejlads – 22 timer i træk, kun os to, med lidt søvn på skift. Natsejlads med en fantastisk helt klar stjernehimmel, og lidt hårdt vejr. Det betød at også fik gang i vores sikkerhedsliner og sikkerheds kroge – så vi forblev hæftet fast til båden (og ikke røg udenbords) – og i vores varme sejlertøj om natten.

Alt gik godt, og LUNA viste at det er sådanne forhold, eller værre, hun er bygget til. Vi nåede frem efter ca 22 timers sejlads ca kl 10 om formiddagen. Det virker meget uvirkeligt at sejle ind i bugten ved Calvi, hvor det så hurtigt skifter til at være roligt vand, rolig vind og varmt – når vi lige kom fra at det havde været meget blæsende, uroligt vand og køligt. Vi smed anker dybt i bugten, og har ligget der de sidste par dage, hvor vi har besøgt Calvi, en hyggelig lille by med det imponerende citadel højt over byen, og har provianteret og slappet af.

August 25, 2021August 25, 2021

Port Napoleon fra 12.8 2021 til sejlads d. 24.8.

Nu var vi endeligt tilbage til LUNA, efter mere end et år siden vores sidste sejlads. Båden havde været på land hele perioden, og så fin nok ud, bortset fra at den var møgbeskidt. Da den havde stået urørt så længe havde vi aftalt 6 dage hvor den forblev på land, for at tage fat i det, der bedst lader sig gøre på landjorden.

Og hvad er så det? Ja, først og fremmest kortlægning og kontrol af alle søventiler. Vi har 4 huller over vandlinjen og 15 huller under vandlinjen, dels til at tage havvand til forskellige formål (motorkøling, generatorkøling, ferskvandsanlæg, saltvandskøkkenvask, toiletter og ankerkædespuling) og dels til at tømme båden under vandlinjen (afløb håndvaske, brusere, toiletters opsamlingstanke). Til hver under vandlinjen er påmonteret en søventil, der skal sikres fortsat duer, og alle vandslanger skal efterses for om de trænger til skiftning. Alt så fint ud, og vi fik styr på hele.

Rengøringen var en større omgang, udvendig og indvendig, man kan godt se at båden ikke har været helt ubrugt, især er der spor efter søfugle og edderkopper. Det blev også klaret.

En bekymring var motoren, der ikke havde været startet et år, virkede den? Vi slog vandkølingen fra, da den jo ikke kunne hente havvand på land (teknisk: Impelleren blev fjernet) og forsøgte at starte den – uden held. Vi prøvede 4 gange mere, herunder undervejs at pumpe på dieselen, og så startede den endelig, pyha! Den fik lov at køre 2-3 minutter uden køling, og så igen næste dag, hvor den startede første gang. Tjek ved det. Motoren blev også gennemgået med filtre, tjekket for dieselpest mv., alt var ok.

Vi havde rigtig meget med fra Danmark, så vi tog bilen derned, fuldt læsset. Det skulle jo på plads alt sammen, ikke nogen helt lille opgave. Selvom vores båd er 13,4 m lang, og 4,3 m på bredeste sted, så er der ikke mere end ca. 40 m2 i alt, hvoraf meget er afsat til kahytter, motor, salon, kabys osv. Så ting stuves af vejen bag vægge og gulv, under sofaerne i salonen, i skabe og skuffer. Det skal gøres omhyggeligt for at der er logisk orden i det, og det kan findes igen. Det brugte Helle rigtig meget tid på.

Imens fortsatte Leif med nogle af tingene fra to-do listen: Nyt søgelænder, nyt større anker (Mantus 29,5 kg mod gamle 15 kg). Dieseltanken blev også efterset, men uden at lokalisere dieselmåleren, som fungerer ustabilt. Vi har nok brug for professionel hjælp til det.

Leif var oppe i masten. Dels for at afprøve hvordan det gøres og dels for at se, hvordan det så ud deroppe.

Efter 6 dages hårdt arbejde i 32-36 grader (vi boede om natten på hotelværelse med aircondition i havnen) var vi klar til at komme i vandet, hvilket sket d. 18.8. Båden blev hentet, som sædvanlig en times tid før aftalen, men vi var klar. Den kom i vandet uden problemer, og vi sejlede den korte tur hen til gæstepontonen for motor, og lod motoren køre ca. ½ time for endeligt at sørge for at olien havde smurt alle dele.

I vandet fortsatte arbejdet med nu især at klargøre båden til en længere tur, men også med flere reparationer. En lænsepumpe blev skiftet, og alle lænsepumper (3 i alt, 2 elektriske og 1 manuel) blev testet og fundet i orden. Sejlene blev monteret en dag uden for meget vind. Dele af tovværket, der var for slidt, blev skiftet. Lazy bag skulle selvfølgelig også sættes på – det er lidt af et puslespil at finde ud af hvordan alle snore skal sættes for at storsejlet effektivt ”fanges”, når sejlet tages ned.

Og så selvfølgelig masser af indkøb af madvarer, til turen, der også skulle pakkes af vejen. Hver aften var vi trætte, cyklede ind til den lille by Port Sct Louis du Rhone og fandt en restaurant til aftensmad, og så hjem i seng, nu på båden. Heldigvis var tempereraturen faldet en del, til i tyverne, så det var til at holde ud.

D. 24.8. var vi så klar, at vi besluttede at nu skulle vi sejle. Vi startede med den nu velkendte tur til Les Iles du Frioul ved Marseille, for sejl halvdelen af vejen.

July 27, 2020July 14, 2021

Juli 2020 – Ferie

27. juni 2020 åbnede grænsen til Tyskland og Frankrig for danskere. Så vi startede en tæt pakket bil og kørte til LUNA i Port Napoleon på 4 ugers ferie.
Den første uge gik med diverse arbejde på LUNA: det sidste arbejde med at få monteret de nye sejl, lazy-bag og løbende rig. Maling af markeringer på ankerkæde mv.
Vi sejlede frem og tilbage mellem Port Napoleon, Le Petit Rhone, Sete, Port Gardian og Les Iles ved Marseilles.
Undervejs opdagede og fik vi repareret udfordringer med elektricitet til ankerspil og en utæt køl.
Og på skift havde vi besøg af Jørgen+Mari-Ann, Tine, Bjarke+JaQy.
Det var rigtig hyggeligt!
LUNA blev sat på land igen og turen gik hjemad i bil sammen med Bjarke og JaQy.