I perioden har Leif, Helle og Nina sejlet fra Deshaies på Guadeloupe, til Dominica og Martinique.
Vi (Leif og Helle) er nu på Martinique.
Den sidste nat – natten til 9.2.2024 – i Deshaies på Guadeloupe sluttede meget uroligt. De over 2m høje bølger i bugten, direkte ind fra vest, fortsatte natten igennem, og de var krydret med regn og blæst. Båden rullede fra side til side, det hev i fortøjringerne, og vi fik ikke megen søvn den nat. Heldigvis holdt vores 4 tov (vi havde forstærket med 2 ekstra) til bøjen OG også selve bøjen. Næste morgen så vi, at vores nabobåd lå smadret på stenene ved molen. Det var en lille ca. 24 fods sejlbåd, der var brækket i mindst 2 dele. Den havde ellers ligget for anker ved siden af os lige siden vi kom til Deshaies d. 22/1. Vi har ikke set nogen ombord på båden.
Vi erfarede i løbet af formiddagen at det havde været det samme meget usædvanlige vejr på vestsiden af de fleste af de Caribiske øer. Der var masser af både, over 10, der havde revet sig løs og var ødelagt på de ramte øer.
Næste morgen var vejret som forvandlet. Solen skinnede og bølgerne var stort set forsvundet. Så vi skyndte os at sejle afsted mod Les Saintes, de sydligste små øer i Guadeloupe. Her fik vi dejligt selskab af 4 delfiner på den første del af turen.
Vi havde en rolig nat på Les Saintes for en bøje, nød den lille by i Terre-de-Haut med god mad og der var også lidt karneval.
Da vi kom til Porthmuth i Dominica dagen efter, så vi 5 både, der var drevet på land og var blevet ødelagt af bølgerne natten til d. 9/2-2024.
I Portmuth fik vi ordnet papirerne til både tjek ind og ud af Dominica. Et par dage efter sejlede vi til Roseau. Begge steder var vi på udflugter med chauffør/guide og oplevede noget af Dominicas fantastiske regnskov, natur, vandfald samt kakao og chokolade produktion. Det er tydeligt at Dominica er meget anderledes end de omkringliggende franske øer Guadeloupe og Martinique. På Dominica er der mere den caribiske stemning og kultur. Der er ikke så mange rige turister, fordi Dominica ikke har en international lufthavn endnu – der er ved at blive bygget een af kineserne. Desuden er faciliteterne til os turister ikke så udviklet som på de mere europæiske franske øer. Det lader til at de på Dominica gør en del ud af at bevare naturen og miljøet og alle gør opmærksom på, at de grøntsager og den frugt de sælger er dyrket uden brug af sprøjtegifte.
Den 16/2 gik turen videre på en længere sejltur til St.Pierre på Martinique. Vinden var fin og gav god fart. Ved ankomsten lejede vi en bil til dagen efter, og besøgte bl.a. hovedstaden Fort-de-France og kørte af den smukke vej “Route de la Trace”. Den går bl.a. forbi Sacré-Coeur de Balata (en kopi af Sacré-Coeur kirken i Paris), den botaniske have “Jardin de Balata” og til startpunktet for hikes op på vulkanen Mont Pelee, der havde et stort udbrud i 1902, der ødelagde St.Pierre og de fleste indbyggere omkom. Denne gang så vi (Helle og Leif) vulkanen i klart vejr.
Under sejladsen har LUNA opført sig “pænt”. Der har ikke været nogen motor eller diesel problemer. Bovpropellen havde en periode, hvor den ikke virkede til den ene side. Det fik Leif klaret ved lidt “rensning” af el-ledninger samt kontakt-spray. Desuden er vindoplysningerne i vores navigations anlæg lidt ustabile, så det skal der kigges lidt mere på.
Den 21/2 sagde vi farvel til Nina efter nogle dejlige uger sammen. Nu skal vi (Leif og Helle) forberede LUNA til den 8-10 døgn lange sejlads fra Martinique til Panama. I løbet af den næste uges tid kommer Jørgen W (ven) og Tine (datter), der skal sejle turen sammen med Leif.