Vi (Leif og Helle) sejlede ud af Marina Funchal på Madeira mandag d. 5/9, kastede anker for en nat i bugten SIO TIAGO lige ved siden af. Om morgenen tirsdag d. 6/9 sejlede vi afsted i retning mod De Kanariske Øer. Vi tog afsted, da det var blevet lidt lyst kl ca 7:30. Undervejs, efter ca 1½ døgns sejlads (160 Nm), stoppede vi i 2 nætter ved The Savage Islands / ILHAS SELVAGENS. Vi havde fået tilladelse til at ligge ved en bøje og havde også fået lovning på en naturguidet tur på land på den ene af øerne SELVAGEM GRANDE. Det er nogle portugisiske naturbeskyttede øde øer, der også fungerer som Portugals sydligste grænse. Derefter sejlede vi godt 1 døgn videre til Las Palmas på Gran Canaria, hvor vi er nu.
VEJRUDSIGTER
Det er selvfølgelig vejrudsigten, der afgør hvornår vi tager afsted. Denne sejlads er hvad vi kalder en transport-sejlads, og den foregår på et ocean (Atlanterhavet). Vi abonnererer på Predict-Wind, hvor vi via vores satellit telefon (IridiumGo) kan downloade nogle filer (grib-filer) med vejrudsigten op til 10 dage frem efter ca 5 forskellige vejrmodeller. Det er især vindretning, vindstyrke, bølgestørrelse og bølgeinterval der afgør om vi synes, vejret ser OK ud til sejladsen.
Vores ønsker til vejret:
Vindstyrke: at den hverken er for svag eller for stærk. Hvis vinden er for svag betyder det, at vi bliver nødt til at sætte motor på for at komme frem – det vil vi helst ikke. Hvis vinden er for stærk er det udfordrende og hårdt at sejle.
Vindretning: Vi vil ikke sejle i modvind. Vinden skal helst komme bagfra fra siden (agten for tværs). Det er også OK med vinden lige bagfra, eller direkte fra siden – men ikke lige så godt som agten for tværs.
Bølger: Bølgerne kan give større udfordringer end vindstyrken. Da især Helle ikke har lyst til at bruge sit liv på at vugge rundt i uforudsigelige retninger i meget uroligt vand er det meget væsentligt hvordan bølgerne ter sig.
I vejrmodellerne findes oplysninger med bud på både bølgestørrelse og bølgeinterval. Desuden giver modellerne et bud på fra hvilken retning bølgerne kommer. Der er selvfølgelig andre, der har samme interesse i kun at sejle når bølgerne giver en “tålelig” sejlads. Og heldigvis er der en “nørd”, der har udarbejdet en formel til hvornår en “tålelig” bølge-sejlads opnås. Han har afprøvet den på utallige sejladser.
Formlen er:
(bølgehøjde i meter divideret med bølgeinterval i sekunder) x 2.
Resultatet heraf giver en vurdering.
Hvis resultatet er:
< 0,5: bølgerne er tålelige
mellem 0,5 og 1: bølgegangen er ubehagelig og udfordrende når man bevæger sig på dækket
> 1: bølgegangen er meget ubehagelig og farlig
Eksempel:
Bølgehøjde er 2m. Bølgeinterval er 10sek.
Dvs: 2m / 10sek = 0,2. 0,2 * 2 = 0,4.
Her er resultatet 0,4. Da det er < 0,5, så er bølgegangen tålelig, men selvfølgelig også afhængig af retningen. Værst er direkte fra siden, så ruller man meget – og det havde vi en del af på turen.
Vi går efter at tallet for bølgerne er < 0,5. Men formlen forudsætter jo, at vi kan stole på vejrudsigternes gæt.
Der er derfor mange forbehold at tage, når man skal vurdere hvornår det er godt at sejle. Hvis de 5 vejrmodeller er enige, så kan vi være rimeligt sikre. Hvis vejrmodellerne er meget uenige, så skal vi tage stilling til, hvilken/hvilke vi stoler mest på. Og så er der det med bølgeretningen. I de vejrmodeller vi får, så står der blot at bølgerne fx kommer fra Nord – altså at bølgerne kommer fra een retning. Oplysningerne dækker typisk over både vind-bølger (fra nuværende vind) samt dønninger (fra gammel vind et sted fra). I virkelighedens verden, vil det typisk være sådan at vind-bølger kommer fra een retning og dønninger kommer fra en lidt anden retning. Og det kan gøre det ret ubehageligt at sejle når der er store bølger fra flere retninger! Desuden tager formlen for hvornår bølgegangen er tålelig ikke højde for fra hvilken/hvilke retning(er) bølgerne kommer.
Så usikkerheden med vejrudsigter er stor for bølger, og mindre usikker for vindstyrken.
SEJLADS TIL SELVAGEM GRANDE
Ved vores 1½ døgns sejlads fra Madeira til Selvagem Grande var vinden det første døgn en del svagere end vejrudsigten havde gættet på. Bølgerne var så store som lovet 1½-2m, men bølgerne kom desværre fra 2 forskellige retninger: fra nord (bagfra) og fra øst (fra siden). Det krævede noget mere vind end den vindstyrke vi havde, hvis vi skulle undgå blot at vugge rundt med meget lidt fremdrift – så vi satte lidt hjælpemotor på det første døgn – og levede med motorstøjen. Den sidste dag steg vinden heldigvis, så der kunne vi slukke for motoren.
Undervejs var vi meget alene på Atlanterhavet – vi så kun 1 andet skib fysisk og kun 2 cargo-skibe på navigationsanlægget, men så langt væk at vi aldrig fysisk kunne se dem.
Efter ca 2 timers sejlads spottede vi 3 finner – sorte og meget høje. Vi ved ikke, hvad det var for nogle dyr… måske spækhuggere… men den næste halve time holdt vi godt øje med om de havde interesse for os, og kiggede mere bagud end fremad. Det havde de heldigvis ikke.
Efter ca. 12 timers sejlads spottede vi blås fra en flok hvaler. Der var mere end 6 stk. Vi så hovedet af den ene hval, da den gik lodret ud af vandet. Vi ved ikke, hvad det var for nogen, men sjovt at se.
På lange sejladser skal vi jo have meget mad med (fx til 5 personer i 3-4 uger ved sejladsen over Atlanten til Caribien). Det fylder meget. Desuden er det ikke sikkert det er muligt med den store kogekunst i bølgegang og blæst. Et forslag fra nogle FTLF (Foreningen Til Langturssejladsens Fremme) sejlere er at forberede nogle færdigretter og/eller grøntsager hjemmefra – tørre dem i varmluftsovn samt vakuumpakke dem. Fordelene er, at det fylder meget mindre, at maden kan holde sig i årevis og at det er nemt at tilberede under sejlads. Maden skal blot tilsættes lidt vand og så varmes. Leif har forberedt nogle retter og grøntsager hjemmefra, så vi kan afprøve det.
På sejladsen prøvede vi risotto med svampe til 2 personer. Vi tilsatte den 2½ gang vand. Risottoen opsugede alt vandet og der var nok til to personer. Det smagte fint og det var nemt.
SELVAGEM GRANDE, CAGARNAS BAY
Det så meget dramatisk ud, da vi nærmede os øen og den bugt, vi havde fået lov til at ligge i. Det blæste en del, da vi kom “rundt om hjørnet” ved øen og der var masser af bølger, der brækkede på klipperne langs øen. Det var svært at se, at vi skulle kunne komme ind i en bugt mellem alt det bølgebrus. Men da vi kom tættere på kunne vi se en rød bøje ud for det sted vores bugt skulle være. Og ved at sejle direkte ind til øen fra bøjen kom vi sikkert ind i bugten og kunne hægte os fast til den anden bøje, der lå længere inde. På vej ind til bøje 2, kontaktede vi The Nature Warden Team på VHF radioen. De svarede at vi blot kunne lægge os ved bøje 2. De spurgte hvornår vi ville på tur på øen – vi aftalte næste formiddag (dvs 8/9) kl. 11. Vi skulle blot selv transportere os ind til land.
Næste dag tog vi gummibåden ind til The Nature Warden Team kl. 11 og mødte Manuel, der er biolog og naturbeskytter. Vi skulle også vise pas og bådpapirer til politiet.
Normalt er der 5 personer på øen: 2 biologer, 2 fra politiet og 1 mekaniker. De er der 3 uger af gangen. Der er to hold der skiftes til at være på øen. I øjeblikket er der også 3 bygningsarbejdere, fordi bygningerne til naturbeskyttere og især politiet udvides.
Der er 2 øer. Den anden ø hedder Selvagem Pequena. Den må der slet ikke komme besøgende til. Vi fik en 1½ timers guided tur med Manuel.
I tidernes morgen kom englænderne til de portugisiske øer og importerede tobaksplanter, majs, geder og kaniner. Og der kom selvfølgelig også rotter. I 1970’erne gik et arbejde igang med at udrydde tobaksplanterne, majsen, kaninerne, gederne og rotterne, så øerne kunne komme tilbage til deres oprindelige udseende.
Af dyreliv er der især Cagarra fugle. Vi oplevede dem også, da vi lå for anker ved Madeira og det vrimler med dem her. De har en meget speciel fuglelyd, når de “snakker” sammen. Vi forsøgte at optage lyden af dem, fra vores plads ved bøjen, men lyden drukner i larmen fra bølgebrus.
Vi så adskillige fuglereder med Cagarra unger, en speciel gekko art der findes på øen, landskabet, hvordan man tidligere opsamlede vand og hvordan det gøres idag (udover et ferskvandsanlæg) mv. Det var et meget interessant besøg.
SEJLADS FRA SELVAGEM GRANDE TIL GRAN CANARIA
Efter 2 nætter ved bøjen skulle vi videre mod De Kanariske Øer. Vi tog selvfølgelig en ny vejrudsigt og valgte at ville sejle til den ø på De Kanariske Øer, som så ud til at ville give den bedste sejlads mht vind og bølger. Målet blev derfor at sejle til Las Palmas på Gran Canaria.
Om morgenen d. 9/9 skulle vi lige fri af bøjen og derefter afsted mod syd. Det startede med god vind mest bagfra, der betød at vi kunne sejle for forsejl med spilerbom oppe. Bølgerne var ca 1,8 m høje og kom især fra nordøst. Næste morgen omkring kl 5 gik vinden meget ned, hvilket betød at vi vuggede rundt i bølgerne uden nogen særlig fremdrift. Så vi satte motoren på det sidste stykke. Inden man kommer til marinaen i Las Palmas, skal man lige forbi en kæmpe industrihavn og en del tankbåde og færger. Der var det også meget godt at navigere for motor. Der blev ikke svaret på VHF radioen, da vi nærmede os marinaen. Så vi sejlede ind til molen foran receptionen og lagde til. Efter det sædvanlige papir arbejde (med pas og bådpapirer) fik vi en plads og kunne slukke for motoren ca. kl. 12 – dvs efter ca. 27 timers sejlads.
Vi bliver i Las Palmas nogle dage for at se noget af Gran Canaria. Afhængig af hvordan vinden blæser finder vi ud af, hvor vi vil sejle hen inden vi skal være på Tenerife, marina Santa Cruz d. 1/10.