Vejrudsigten så god ud, så vi sejlede ud fra Marina Alcaidesa d. 18/8-2022 ca kl. 11 og nåede frem til en ankerplads på Madeira, nær ved Quinta Do Lorde, efter næsten 4½ døgns sejlads dvs d. 22/8 ca kl 18:30.
Ombord var Leif, Helle, Fred (svigersøn) og Kim (ex lægekollega fra Region Sjælland).
Vi kom ud af Gibraltar strædet på et godt tidspunkt med medvind og medstrøm (som planlagt 🙂 ). På turen var der for det meste en passsende vind agten for tværs (skråt bagfra) – indimellem lidt kraftigere vind (op til 25-30 knob). Bølgerne kom lidt rigeligt fra siden især de to sidste nætter, så det betød at det var en lidt urolig sejlads. Det bedste sted at opholde sig i den situation er i cockpittet eller på sovepladsen i salonen. Det værste sted er forkahytten, hvor Helle og Leif var.
Vi havde organiseret 3 timers vagter mellem kl. 21 og kl. 9 om morgenen. Om dagen skiftedes vi mere løst.
På forhånd var vi meget spændte på om vi ville møde nogle spækhuggere på vejen. Heldigvis slap vi for at møde dem, det virker til at de er trukket op nordpå mod Biscayen, og ikke, som sidste år, i Gibraltarstrædet! Til gengæld blev vi fulgt kortvarigt af nogle delfiner i starten af Gibraltarstrædet. Undervejs fik vi besøg af et par små blæksprutter, der blev skyllet op af bølgerne. Lige pludselig lå der én i cockpittet og én på dæk. En nat, hvor Helle sov i cockpittet, blev Helle ramt af en flyvefisk, der så røg videre ned i cockpittet og sprællede sig ned i afløbshullet og næsten ud gennem afløbet fra cockpittet, men der sad den fast, trods forsøg på at skylle den ud. Sådan en fisk sviner en del med skæl, og den stinker. Det lykkedes os først at få den hevet ud, da vi nåede frem til ankerpladsen ved Madeira. Endelig så vi flere hvalblås, på afstand, da vi sejlede forbi lufthavnen på Madeira. Måske var det en pukkelhval.
Næsten hele vejen forsøgte vi at fiske. Fred satte noget madding på og håbet var selvfølgelig at fange en tun eller lignende. Det lykkedes dog ikke at få noget på krogen. Det viste sig, at det især var havfuglene, der viste stor interesse for maddingen. Så vi måtte mange gange hive linen ind, så vi ikke fik fanget fugle.
Undervejs fik vi afprøvet spilerbommen på forsejlet. Det forventer vi skal bruges meget på atlanterhavs-sejladsen, når vinden kommer mere bagfra. Desuden fik vi sat genakkeren op på et tidspunkt, hvor der ikke var så meget vind, flot at se hvordan den kæmpe dug pludselig øger farten i svag vind.
Vi oplevede nogle motor problemer undervejs (igen, suk). Efter et par timers sejlads for motor ud af Gibraltarstrædet kom der en alarm fordi motoren var for varm. Det kunne i første omgang afhjælpes ved at hælde lidt kølervand på motoren.
Herefter foregik det meste af sejladsen for sejl.
Lige før ankomst til Madeira blev motoren igen for varm, men nu kunne problemet ikke løses med at hælde vand på. Så mistanken faldt på varmeveksleren, hvor motorens ferskvandskøling udveksler varme med strømmende havvand, der suges ind og spyttes ud igen med udstødningen. Så planen blev at rense varmeveksleren, når vi nåede frem.
Efter en nat for anker ved Enseada da Abra nær Quinta Do Lorde tog vi om morgenen d. 23/8 videre mod Funchal, hvor vi håbede på at kunne få plads i marinaen. Dels skulle Fred flyve hjem til UK d. 24/8 og dels skulle Fred og Leif undersøge motoren – så det ville være bedst at ligge i marina.
Der var dog ikke plads, så vi smed istedet anker d. 23/8 ca kl 12 lige uden for marinaen i Funchal (ankerplads Sao Tiago).
Fred mente vi ret nemt kunne rense varmeveksleren, så det gik vi igang med allerede da vi lå for anker udenfor marinaen i Funchal.
Fred gik igang med at skille varmeveksleren ad. Diagnosen var rigtig, varmevekslerens mange rør, hvor saltvandet udveksler varme med ferskvandet, var i høj grad sandet til med urenheder, kalk osv.
Det krævede at vi fik indkøbt diverse “ting-og-sager” for at Fred og Leif kunne gå igang med arbejdet. Derfor tog Fred og Helle gummibåden ind til land og besøgte en fantastisk marinebutik i havnen. En meget lille butik, der havde alt muligt og hvor ejeren gav Fred lov til at gå rundt og lede efter reservedele allevegne i alle mulige kasser på hylderne. Efter indkøbene snakkede vi med den vagthavende i marinaen. Vi fik snakket os frem til, at vi godt kunne komme i havn alligevel, vi skulle blot ligge udenpå en anden båd. Så aftalen blev at vi samme aften kunne kontakte ham på VHF radioen, så ville han hjælpe os med at komme på plads. Men vi skulle jo lige have motoren til at virke først.
Vi fik købt det nødvendige og glade var vi, da Fred havde renset varmevekslerens rør grundigt.
Men vi blev klogere… det var ikke så nemt endda. Da endepladerne, hvor saltvandet kommer ind og ud igen blev lukket, var de pivende utætte, så saltvand endte nede i motorbrønden fremfor at ryge udenfor gennem slangerne.
Vi blev altså ikke blev klar til at sejle i marina om aftenen. Så vi lavede en ny aftale om at komme næste morgen d. 24/8 i stedet for.
På det tidspunkt kunne motoren godt køre, den lækkede kun en smule saltvand fra endepladerne.
Vi kom i havn i Funchal marina ca kl. 9. Fred og Leif arbejdede videre med at tætne endepladerne.
Imens besøgte Helle først Politiet i marinaen, der skulle se bådpapirer samt pas. Derefter Receptionen i marinaen, hvor vi fik lov til at blive frem til d. 5/9.
Vi prøvede at tætne pladerne 3 gange mens Fred var her, uden held, og lagde en plan for 4. gang.
Fred tog afsted til lufthavnen midt på dagen d. 24/8.
Leif har så prøvet en 4. gang. Og her er det endelig lykkedes :-). De er tætte nu, og der resterer kun lidt kosmetisk dryppen fra en enkelt skrue, der bare skal forsegles – det arbejde er igang nu.
Senere idag fredag d. 26/8 skal Leif så teste endnu engang.
Vi har tidligere aftalt at få et stort service på motoren af en reparatør, når vi kommer til Tenerife. (I den forbindelse skulle varmevekslerens rør også renses). Nu er det planen, at forsøge at få en aftale om at få en ny varmeveksler monteret samtidig med den store motor service på Tenerife, den gamle ser lidt for slidt ud.
Marinaen her i Funchal er ikke så stor, men meget travl. Der bliver løbende flyttet rundt på bådene, fordi nogen skal ind og andre ud. Vi ligger nu i anden række, men har haft et par forskellige både liggende udenpå os – altså i tredie række.
Den 25/8 kom en engelsk båd, der nu ligger udenpå os. De har sejlet fra UK og mod Madeira. De ville forsøge at undgå spækhuggerne ved at lade være med at sejle langs Portugals Atlanterhavskyst. Men de mødte en gruppe spækhuggere ved Porto Santo – en lille ø lige ved siden af Madeira. (Der havde vi lige været forbi 2 dage før). Spækhuggerne svømmede tæt op af deres båd, men heldigvis spiste de ikke af roret.
Jeg (Helle) har nu prøvet 4½ døgns ocean-sejlads og glæder mig til at flyve til Barbados 🙂 istedet for at sejle med over Atlanten.
Når det løbende reparationsarbejde på båden er overstået, er det planen at få set lidt af Madeira.
I dagene omkring 5/9 håber vi (Leif og Helle) at kunne sejle mod de Kanariske Øer, hvis motoren og vejret vil det.