I perioden fra 22. maj til 8. juni er vi nået fra øen Tabarca ud for Alicante og til Benalmadena lidt vest for Malaga.
Fra Cartagena til Vélez havde vi besøg af Bjarke og JaQy (søn og svigerdatter).
På trods af, at det ikke skulle være den fremherskende vind, så har vores tur været præget af meget modvind fra syd og sydvest og dermed også sejlads på kryds i en del skrå modbølger.
Om aftenen og natten har vi vekslet lidt mellem at ligge for anker og gå i havn.
Udfordringen med ankersteder er selvfølgelig at finde et sted, der både giver læ for vind og bølger. Det er ikke så let på den spanske middelhavskyst – især ikke når det for det meste blæser fra vest og sydvest.
Vi prøvede fx at ligge for anker for anden gang ved Tabarca. Denne gang prøvede vi begge sider af øen – uden succes … men vi kunne jo have sagt os selv at en ø med et navn, der minder så meget om tobak, den skal man holde sig fra.
Der hører noget praktik med, når ankeret skal smides. Her har vi efterhånden en fast arbejdsdeling.
Dels sejler vi lidt rundt om det sted, vi tror dur, for at tjekke dybde og bund. Det er bedst at ankre i sand. Søgræs kan også gå, men på stenbund er det skidt.
Før ankeret kan smides, skal der gøres klar (Helle): ankerbrønd åbnes, en “anker sele”, vi har siddende for at holde ankeret under sejlads, skal løsnes og det tjekkes at remote control’en til ankerspillet virker.
Efter at have læst om diverse erfaringer med hvor meget ankerkæde, der skal smides ud – er vi nået frem til: 2 X dybden + 15 meter.
Når anker-spottet er udvalgt, styrer Leif op i vinden. Helle smider først 10-15 m (afhængig af dybden). Samtidig skal Leif huske at aktivere ankeralarmen. Vi tjekker om kæden strammes op. Leif hjælper evt til ved at bakke lidt. Derefter 5 m ad gangen indtil den ønskede længde er ude, bortset fra ca 3 m. De sidste 3 meter lægges ud samtidig med at Helle sætter en “snup” på ankerkæden. Det er et stykke tov, der aflaster trækket på kæden og ankerspillet, mens vi ligger for anker.
Derefter har vi reglen, at Leif går en tur i vandet og tjekker at ankeret ligger godt.
Når vi i stedet er gået i havn er det mest almindelige her i Spanien, at man i havnene ligger “stern to dock” – dvs. med bagenden til molen, og så har man 1 eller 2 “mooring lines” fra havnen – dvs et, som regel møgbeskidt, tov, enten på den ene side eller begge sider af båden, som man skal “fange” inde fra molen, føre frem til forenden og fastgøre forrest på båden, og som trækker båden udad. Torvet sidder typisk fast til en betonklods i havnen og sikrer dermed at båden ligger stabilt også i kraftigt blæsevejr.
Det virker rigtig godt mange steder, hvor højden på molen passer med bådens højde. Det er typisk, når det er flyde-moler, der hæver og sænker sig i takt med tidevand mv. Ved disse moler passer det for LUNA, at vi placerer en fender nede bagerst til at forhindre, at LUNA ryger ind i molen. Og så er der normalt ikke længere til molen end det er muligt at komme i land (uden landgangsbro). Men vi har også oplevet flere gange at skulle ligge ved en meget høj cementmole. Her er det kunsten at komme så tæt på, at det er muligt at komme i land (uden landgangsbro) og at sikre båden med fendere, så hverken bagende eller solpanel-stænger ramler ind i molen. Se fx billedet fra Marina Salinas i Torrevieja.
Det kan også ske, at båden skal ligge med siden til molen. Det er ofte nemt at fortøjre på den måde. Men det er ikke helt så fedt hver gang, som her i Garrucha, hvor både vind og bølger har fri “adgang” til molen, hvor vi besøgende bliver lagt.
Der hører også en del praktik med, når vi skal i havn. Vi ved aldrig på forhånd, hvor og hvordan båden skal ligge i havnen. Derfor skal vi gøre klar til at kunne håndtere alle muligheder (Helle). Lige før vi ankommer til havnen tager vi sejlene ned og sejler i roligt tempo for motor. Leif styrer. Helle gør fendere klar, binder dem fast i begge sider og placerer dem i første omgang på dækket. Desuden gemmes en enkelt til “løbefender”. Helle finder fortøjrings tove frem og gør klar. Dvs 4 stk – et i hvert “hjørne” af båden. Helle finder bådshage frem. Vores gummibåd hænger bagpå båden under sejlads. Vi hjælpes ad med at sænke den ned i vandet. Helle flytter gummibåden op foran, så den kan svinge frit foran. Helle binder en fender fast nede i bagenden. Lige ved indgangen til havnen kalder Leif havnen på VHF radioen. De fleste gange svarer de, og så får vi oplysninger om, hvor vi skal sejle hen. I de fleste tilfælde gælder det om at sejle et sted hen i havnen, hvor der så er 1 eller 2 personer, der udpeger hvor båden skal ligge. Samtidig svinger Helle fenderne ud over siderne. Når det er “stern to dock” laver Leif en baglæns parkering mens Helle fortsætter med at lave alt resten, dog med hjælp, når vi har gæster om bord. Helle er klar til at skubbe fra og bruge “løbe-fenderen” så vi ikke ramler ind i bådene ved siden af. Helle kaster et reb fra bagenden ud til hjælperen på land. De kaster typisk tovet tilbage og det fastgøres. Leif gør det samme med det andet tov i bagenden. Hjælperen på land rækker tovet til mooring line frem, så Helle kan fange det med bådshagen. Derefter hiver Helle i tovet og går samtidig frem til forenden af båden, hvor mooring line hives op og gøres fast. Leif sætter båden i gear fremad, så vi står stramt i bagfortøjringerne og ikke driver ind i molen. Når der er 2 mooring lines, tager Leif sig af den anden. Derefter tilpasser vi rebene, så LUNA ligger så tæt på molen at vi kan komme i land. Det er rimeligt rutinepræget i roligt vejr, det er noget helt andet i stærk blæst, især fra siden…
Bjarke og JaQy (søn og svigerdatter) kom, da vi var nået til Yacht Port Cartagena d. 27/5. Det startede med maner, da vi var på restaurant den første aften i havnen. Der var også et spansk selskab, der fejrede forlovelse, så der blev vi underholdt med spansk flamingo guitar-musik og sang. Efter et stykke tid, startede byens fejring af militærets dag. Så der var militær-parade, taler, musik og kanon-affyringer. Efter den velkomst fik vi dagen efter set lidt af byen sammen.
Den typiske sejlads da Bjarke og JaQy var ombord, var med modvind og bølger skråt forfra (noget Bjarke mener altid sker i hans nærvær):
Men en enkelt dag var det dejligt roligt sejlads vejr:
Vi ankom til Vélez d. 4/6. Dagen efter tog vi på udflugt med bus, dels til drypstenshulerne i Nerja – Cueva de Nerja. Det er nogle meget store og flotte drypstenshuler.
Bagefter fortsatte vi med bus til Malaga, hvor vi var på Picasso museet samt gik op på bjerget med den flotte udsigt over Malaga – op til kastellet, Castillo de Gibralfaro.
Om morgenen d. 6/6 sagde vi farvel til Bjarke og JaQy. De fortsætter deres ferie i bil her i Sydspanien.
Vi (Helle og Leif) er igen alene på LUNA og nåede frem til havnen i Benalmadena ud på eftermiddagen d. 6/6. Havnen ligger i det kendte charter turistområde Torremolinos. Her er omgivelserne lidt anderledes. Vi bliver et par dage, fordi det ser ud til at der bliver kraftig modvind d. 8/6. Så vi kan jo altid prøve at få gjort et indhug i vores TO DO liste.
Der er ikke så længe til vi forventer at være fremme i Alcaidesa Marina (på den spanske side, lige efter Gibraltar), hvor LUNA skal gøres klar til at ligge i ca 2 måneder, mens vi tager hjem til DK.