Nu nærmer sejlsæsonen sig, idet vores plan er at vi tager til Port Napoleon 1. april.
I vinterens løb har vi forberedt en del ting herhjemme fra DK.
Leif har taget Yachtskipper 1 eksamen. Helle har taget radio certifikat (SRC/VHF) og genopfrisket udvidet førstehjælp.
Vi har begge deltaget i diverse FTLF arrangementer (Foreningen Til Langturssejladsens Fremme) og et weekendkursus.
Næste weekend skal vi på endnu et FTLF weekend arrangement om planlægning af langturssejlads.
Det har alt sammen givet input til opdatering af vores tjeklister vedr “hvad-som-helst” på LUNA.
Ruteplanlægningen for sejladsen i 2022 er klar. Få et overblik under menupunktet: Planlagt rute
Derudover har vi selvfølgelig skaffet en masse materiale og sat os ind i en række detaljer om ruten.
Indkøb af diverse udstyr har også været uundgåeligt … Vi skal med fly til Sydfrankrig, så det vi ikke kan have med i kufferterne må sendes med posten.
Vi er ved at få udført diverse forbedringer på LUNA hos Global Nautic i Port Napoleon.
Der har været/er problemer med at få leveret diverse udstyr og materialer som følge af Corona pandemien – så det er spændende hvornår de bliver færdige med det hele.
Bundmaling, nye trælister rundt om båden, trin på masten er på arbejdsplanen i marts.
Der er sat en ny luge/hatch i bunden af kistebænken i cockpit, så det bliver nemmere at komme ned til teknik rummet og ferskvandsanlægget herfra.
Det mest spændende er hvornår det nye ferskvandsanlæg ankommer – foreløbig leveranceplan er midt i marts. Så det håber vi holder, så det også kan blive installeret i marts.
Vi har lagt lidt flere billeder på hjemmesiden. Se fx under menu punktet: Båden -> Om læ